Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brændevinsdrikningen stærkt i de tre nordiske Lande. Efter et
Misvækst-Aar 1550 forbød vel Gustav Vasa al Brændevinsbrænding i
Sverige. Men Forbudet blev næppe længe overholdt, og i
Aarhundredets sidste Halvdel var Brændevin i Norden et lige saa
hyppigt Berusningsmiddel blandt Bønder som hos Borgere og Adel.
Den almindelige Brændevin, der tillavedes af Korn og solgtes
i alle Ølstuer og Kipper, var vistnok meget slet. I Danmark
betegnes den som "stinkende"[1], om den svenske hedder det, at
"den lugter ilde"[2]. Hvo, der havde Raad dertil, drak derfor
aqua vitæ, brændt af Vin" (heraf Navnet: Brændevin), i Reglen
tilsat med forskellige Slags Urter. "Destillér-Tøj" var derfor
ikke ualmindelige i store Husholdninger[3].
Skøndt Brændevin i Løbet af det 16de Aarhundrede sank ned
til at være en saa almen kendt og misbrugt Drik, vedblev man
dog blindt hen at tro paa dens undergørende Kraft. Heri laa
netop en Hovedgrund til dens rivende Fremskridt. Endnu i en
Kogebog, trykt i København 1625, hedder det om dens
vidunderlige Virkninger: "Gigt og Værk, hvor den saa er, i Benene,
Ryggen o. s. v., naar den overstryges for en sagte Ild med stærk
Brændevin, saa stilles Pinen. Hvo hæs er, han bestryge sig om
Halsen med Brændevin og drikke deraf fastende tre Morgener.
Hvo Hoste har, han drikke Brændevin, saa hjælper det. Hvo
ikke vel kan høre, han lade en Draabe deraf i Øret, saa kommer
han sig til at høre. Hvo som hver Morgen drikker deraf en liden
Skefuld, besynderlig gamle Folk, da bliver han næppelig syg;
thi det fortærer den slimagtige Vædske, der foraarsager
Sygdommen. Hvo idelig om Morgenen drikker lidt Brændevin, da
dør hvad Orme, der er om Hjertet, Lunger og Leveren. Om et
Menneske mister Mælet mod Døden, da giv ham Brændevin i
Munden, straks kommer han til at tale" o. s. v.[4]
Det var den samme Tro paa Brændevinens Kraft, der ledte til
at tilsætte Akvavit med forskellige, styrkende Urter, bestandig
nye Forsøg paa at finde det virkelige aqua vitæ, det sande Livsens
Vand, der kunde læge hver Sot og stille hver Smerte. Paa dette
Omraade kappedes Mænd og Kvinder. Fra forskellige Sider, fra
Guldmagerkunstens, Syltningens, Lægekunstens Omraader stødte
man sammen paa Akvavitens Korsvej, det samme lysende, men
uklare Maal havde vinket dem alle. Derfor var det ogsaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
