- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
131

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Aarhundredets første Halvdel træffer vi endnu de store
ensartede Beholdninger. Mod Aarhundredets Slutning indskrænkes
Beholdningernes Størrelse, men splittes til Gengæld ad i en
Utallighed af Arter.

Det er endnu de gammeldags Forhold, naar vi Aar 1526 finder
4 1/2 Tønde Most i Kælderen paa Nykøbing Slot[1], hører Knud
Rud klage over at have mistet to Tønder i Grevens Fejde
[2], og
naar der i Februar Maaned 1554 endnu ligger 12 Td. Most af
Efteraarets Beholdning i Emklosters Kælder[3]. Det er
fremdeles det Gamle, kun mærket af nymodens, rigere Vilkaar, naar
vi Aar 1553 hører om Bispen i Hammar i Norge, at han havde
egne Mostpersere, "som beredte aarligen for ham hans Most,
samt Pære- og Kirsebærdrank"; og naar det om Borgerne i
samme Hammar By, maaske dog med nogen Overdrivelse,
hedder: "Var det en meget ringe Borger, som ikke havde aarligen
af sin Frugthave en halv Læst Most og en halv Læst Kirsebærdrank
til sit eget Husbehov, foruden hvad de solgte eller
forærede til gode Venner"[4].

Men det er noget Nyt, der møder En, naar man mod
Aarhundredets Slutning ser Tidens ledende Personer ivrigt
sysselsatte med at lade tillave eller endog forskrive langvejs fra
Smaapartier af allehaande hidtil ukendte Arter. Frederik den Anden
lægger sig efter Slaaenvin til sit eget Behov[5]. Henrik Ranzau er
glad over at træffe Enkedronning Sophias Smag ved istedetfor
Nellikevin at forskrive et lille Anker "Alantvin" fra Tyskland
[6].
Vi hører om Jordbærvin, Hindbærvin, Pomeransvin, o. s. v. og
træffer f. Eks. Enkedronning Sophias Kælder forsynet med
gammel Ribsvin, ung Ribsvin, Ribsvin og Slaaenvin blandet sammen
[7],
o. s. v. alt i forholdsvis smaa Partier.

Den Person, hos hvem, som i et Brændpunkt, alle disse Tidens
Bestræbelser var forenede, var den danske Prinsesse,
Kurfyrstinde Anna af Sachsen. Hun stod i livlig Forbindelse med
Hjemmet angaaende nye Opskrifter, og ikke mindst med Christian
den Tredjes Livlæge, Cornelius Hamsfort, hvis videnskabelige
Dygtighed og gode Have hun begge forstod at benytte. Det var
Vine af de mest utrolige Ting, hun forsøgte sig med og tildels
fik sin Mand, Kurfyrst August, til at drikke. I en Ribsvin, som
hun med egen Haand oftere tilberedte ham, brugte hun f. Eks.


[1]
Danske Magazin 4de Række II 6.
[2] Vedel Simonsen: De danske Ruder I, 99.
[3] Suhm: Nye
Samlinger til den danske Hist. III 304.
[4] Hammar Bys Beskrivelse 1553.
Thottske Samling no. 938 fol. Store Kongelige Bibliotek i Kbhvn.
[5] Sjællandske
Tegnelser 8 November 1584. R. A.
[6] Flere Skrivelser fra Henrik Ranzau til Enkedronning
Sophie, den sidste dat. Breitenburg d. 16 December 1588. R. A.
[7] Nye Danske Magazin VI 330—36.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free