Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synderligt nøjeregnende, saa var der ingen Grund for de to Mænd,
der skulde prøve det hidførte tyske, til ikke at gaa skrapt til Værks.
I Reglen fik man derfor vistnok i Danmark godt tysk Øl til billig
Pris. Det tyske Øl, der var godkendt, mærkedes, i Aalborg i det
mindste, med en Cirkel med Prik i. Det vragede fik kun halv
Cirkel. Var det wismarsk Øl, fik det gode to buttede "V" slyngede
ind i hinanden som fire opstaaende Horn; det vragede fik kun
et "W", altsaa tre Horn o. s. v.[1]. Hvad der var vraget, maatte
ikke sælges her, men skulde hjemsendes; dog kunde det ifølge
"Borgmestres og Raads besynderlige Forlov og Besked" faa Lov
til at blive, men solgtes da vist til langt ringere Pris.
De Maal, der anvendtes for Øl, var i Reglen Fade og Tønder.
Fade var betydeligt større end Tønder, hyppigt dobbelt saa store,
men synes ikke altid at have været af lige Størrelse indbyrdes.
En Tønde skulde derimod holde 120 Potter. En Pot svarede
omtrent til Nutidens Maal af samme Navn. Derimod var en Kande
et af de mest forvirrende Maal. I Sverige gjaldt den 2 3/4 Pot. I
Danmark gjaldt den i Jylland to Potter, paa Øerne fire Potter og
i Skaane og Halland tre Potter. I Norge gjaldt den tre Potter.
Et almindeligt Maal, der synes at have været ens Norden over,
var en Stob, der holdt to Potter. Men Forvirringen laa her nær,
idet man som Maal for Vin og stundom tillige for Øl brugte
"Stobken", lille Stob, der forunderligt nok gjaldt dobbelt saa
meget som en Stob, nemlig 4 Potter[2].
De Priser, der sattes for Øl, var naturligvis afvigende paa de
forskellige Steder og i de forskellige Aar. Ofte var Afvigelserne
meget betydelige, uden at vi nu er i Stand til at opdage Grunden.
Som en Prisliste blandt flere kan anføres den, der blev fastsat i
Aalborg Aar 1553. Ifølge den kostede en Pot Hamborgerøl,
Pryssing og Brunswiger-Mumme hver 16 Øre i vore Penge, en Pot
Wismar Hvidtøl og en Pot Rostocker Øl 8 Øre, og en Pot
sundisk Øl samt brunt Wismar omtrent 7 Øre. Afstanden til Priserne
paa Danskøl var ikke ringe. Kort efter ansattes sammesteds
almindeligt dansk Øl til 4 Øre Potten, og "det som værre er" til
knap 3 Øre[3]. I Helsingør 1579 var Priserne for Rostocker Øl
og Danskøl ganske de samme som her[4]. I Malmø 1541 derimod
kostede en Pot Pryssing kun det halve af, hvad den ansattes til
i Aalborg 1553[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
