Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Tillavning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skriver om kalkunske Høns, saa havde vi her ikke uden et Par,
og de har nu nogle faa Kyllinger, deres Afkom, som er meget
smaa; naar de opvokse noget, at de due at føre, skulle I ret gerne
faa dem."
Iøvrigt synes saa vel Kalkuner som Fasaner i Begyndelsen at
have haft ondt ved at trives heroppe. Fogden paa Avnsbjerg
meddeler 1589 følgende trøstesløse Resultat: "Maa I vide, at de
kalkunske Høns laa paa mere end 30 Æg, og der blev efter 8
Kyllinger, og de er døde"[1].
Da Enkedronning Dorothea Aar 1569
var i Meissen for at se til sin Datter, uddøde næsten alle hendes
Fasaner paa Koldinghus, fordi de ikke længer havde deres vante
Opsynsmand. Af de fire, der blev tilovers, fik hendes Søn,
Frederik den Anden, en Hane og en Høne til at forplante Slægten
[2].
Senere holdt Frederik den Anden i Dyrehaven ved Frederiksborg,
hvor der fandtes Dyr af alle Arter, ogsaa et Fasaneri, som
Hans Fasanmand forestod[3].
Vil vi sluttelig søge at danne os et Begreb om, hvorledes alle
disse Forhold tog sig ud, naar man som Rejsende i hine Dage
besøgte Norden, saa bliver det første Spørgsmaal: hvad Prisen
var for et almindeligt Maaltid. Det vil af det tidligere erindres, at
Prisen maatte være den samme for Middags- og Aftensmaaltidet,
da jo Bestanddelene af begge var ens. En tysk Rejsende, der i
Aarhundredets anden Halvdel gæstede Danmark, beretter, at
overalt, hvor han kom frem, var den staaende Pris for et
Maaltid en Sum, der svarer til 25 Øre i Nutids Penge
[4]. Dette
stemmer fuldstændigt med, hvad vi ellers veed[5]. Kongens Hofsinder,
der jo ofte paa Rejser med Kongen, især i Købstæderne, maatte
betale for deres Fortæring, klagede derfor ogsaa over, at de var
blevne "flaaede", naar der afkrævedes dem højere Betaling end
denne[6]. Forholdene i Sverige svarede til de danske. En Rejsende
fortæller om sit Ophold i Stockholm, at han gav 5 Kroner i
Nutids Penge om Ugen for Kost, Øl og Vin iberegnet, samt Logis;
"og bliver man herfor vel trakteret, faar Agerhøns og andet
Fuglevildt paa Bordet"[7].
Af betydelig Interesse vilde det være, om man kunde faa at
vide, hvorledes Maden smagte. Her staar vi imidlertid ved
et Spørgsmaal, der er meget vanskeligt at faa besvaret. Som
rimeligt er, var Tiden selv særdeles vel tilfreds med sin Madlavning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
