Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Tillavning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dansk Kogebog fra 1648 gives hyppig Anvisning paa Brugen af
Bomolie i Stedet for Smør[1].
Hvad vi derimod med Vished kan slutte, er, at man ikke har
ladet de mange Opfordringer til at anbringe Salt gaa upaaagtede
hen. Det var en aldeles forbavsende Mængde Salt, der brugtes.
Paa Malmøhus medgik der saaledes i Gennemsnit en knap Tønde
Baysalt om Ugen[2].
Som vi senere skal se, svarede Saltkarrenes Antal og Størrelse
til dette stærke Forbrug.
Den samme Lyst til Overdrivelse gentog sig med Hensyn til
Iblanding af Krydderier. Nelliker, Muskat, Ingefær, Sukker
eller Honning anvendtes i Mængde ved al Tillavning, og næppe
lodes nogen fremmed eller indenlandsk Plante med udpræget
Lugt og Smag uforsøgt. Vi har allerede tidligere omtalt
Udlændinges Klager, naar de i længere Tid henvistes til at nyde
saaledes tillavet Mad. Som Modstykke vil det være passende at
lægge Mærke til, hvorledes Datiden netop fandt Behag i sig
selv under de samme Former. I en Andagtsbog for unge Piger
hedder det f. Eks. saaledes: "Ligesom man gerne og med
synderlig Lyst smager den Mad og Drik, som er tilredt med
Rosmarin, saa bejle unge og ærlige Mænds-Personer helst der,
hvor de kan bekomme ikke alene Mad og Drikke, det er: meget
Gods og Rigdom, men hos Godset en kysk Ægtestaldbroder, det
er: en god Hustru"[3].
Et Omraade, hvor Tidens Lyst til Forsøg med Iblandinger af
Krydderi ret kunde gøre sig gældende, var Tillavningen af
Syltetøj. Dette var maaske det Punkt af alle paa Kogekunstens
Enemærker, hvor der blev arbejdet med mest Ihærdighed.
Medens Mændene stundom tavst og indsluttet syslede ved Dag og
Nat i det hemmelige Laboratorium, kun higende efter et: at finde
de Vises Sten eller den Kunst at lave Guld, saa arbejdede
Kvinderne (Fig. 62) med lignende Iver ved Gryderne i Køkkenet.
De prøvede sig frem for at finde den ypperste Blanding, den
reneste Form for dette ubestemte ædle, der som Frugtsaft allerede
røbede sig ved sin Smag, og destilleret blev til den ægte aqua
vitæ, en Livsens Drik, der kunde læge hvert legemligt Onde.
Vor Tid, som menerat vide, hvor langt der overhovedet kan naas
frem ad denne Vej, har ondt ved at fatte den andagtsfulde Iver,
hvormed man den Gang begyndte Farten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
