Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 4. Tillavning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindste Kokkedreng. Men hvad værre var, Toget ledsagedes
tillige i Reglen af en meget tvivlsom Bande Efterslæt — et
Kongebrev betegner dem som: "Bänhäutere og tjenesteløse Folk"[1] —
Fyre, som vilde benytte sig af den almindelige Forvirring til at
Faa Fingre i et eller andet eller dog i det mindste nyde kongelig
Befordring paa de i Hundredevis tilsagte Bøndervogne. Intet
Under derfor, at disse Tog med Kongens Fadebur var ilde sete
og uafbrudt gav Anledning til Klager. Skøndt Følgerne af slig
Opsætsighed var lette nok at forudse, vovede dog Bønderne mere
end een Gang at svare Nej, naar de tilsagdes[2].
*
Spørger vi om disse Kokkes Kunst og altsaa om Madtillavningen
i det hele i hine Dage, saa maa vi først og fremmest
drage en Grænse imellem den Tillavning, som var nedarvet fra
Fortiden, og de Nyheder, der kom til i det 16de Aarhundrede.
Som ældgamle Retter maa nævnes Kaal og Flæsk samt Grød.
Kaal havde hidtil været saa godt som den eneste Søbemad,
hvormed et Maaltid kunde indledes. Øllebrød nødes nemlig i Reglen
kun om Morgenen, og for Grødens Vedkommende var det
gammel Skik, at den burde slutte Maaltidet. Her var da aabenbart et
Punkt, hvor der trængtes til nye Retter, og, som vi skal se, blev
ogsaa Søbemaden et af de Omraader, hvor Tidens Opfindsomhed
fik sin frieste Tumleplads. Hos de højere Stænder blev det
allerede slaaet fast som en Regel, at man helst burde begynde
Maaltidet med en Ret, der spistes med Ske. I Følge gammel Skik
havde man spist Grød som sidste Afslutning; i Følge ny
Opfattelse var den som Skemad at betragte som Forret. I al sin
Ubetydelighed er det derfor et klart Udtryk for Tilstanden, naar det
i Christian den Andens Hofordning hedder, at Hofsinderne paa
Fiskedagene skal have Grød og Fisk, de menige Folk derimod
Fisk og Grød. Endnu langt ned i det 19de Aarhundrede fulgte
Almuens Festretter i Danmark samme Orden som i hint "menige"
Reglement fra Christian den Andens Dage: "Sild, tør Fisk, Grød
og Smør"Nye Danske Magazin I 309. .
Grøden var i Danmark vistnok i Reglen Sødgrød, altsaa
tillavet af Mælk, ved festlige Lejligheder Risengrød, i hvilken der
[1]
Sjællandske Tegnelser 20 Maj 1584. R. A.
[2] Se f. Eks.
Sjællandske Tegnelser 4 November 1585, 26 Marts 1591, 7 November
1594. Fyenske Tegnelser 1 Marts 1594 o. s. v. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0102.html
