Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karusser. Hvor alt var indrettet, som det burde, havde man en
eller flere Damme for hver Art. Ved Frederiksborg var der tillige
særlige Smerling-Damme[1]. En ganske udmærket Agtelse nød
Karperne, der vistnok er blevne indførte i Danmark af Peder Oxe
efter hans Tilbagekomst for Landflygtigheden[2]. Frederik den
Anden blev ham imidlertid snart en farlig Medbejler i denne nye
Gren af Fiskeavl. I Aaret 1592 kunde der sælges fra de kongelige
Damme foren 1400 Kroner Karper[3], foruden hvad der var
medgaaet til Hoffets eget Forbrug. I Sverige lod Johan den Tredje
indføre Karper fra Tyskland og anbringe i de nygravede Damme
ved Kalmar Slot; men trods al anvendt Omhu synes de ikke her
ret at være slaaede an[4].
Medens man i Norge og Sverige i Reglen var henvist
til den ganske vist rigelige Fangst, der kunde
gøres paa Stedet selv, enten langs Kysterne eller i Elve og Søer,
besad Danmark den Fordel at ligge i Færdslens Midtpunkt, hvor
man altsaa for Penge var i Stand til at forskaffe sig alle
Delikatesserne fra de tre Lande. Til et udsøgt Bord i Danmark hørte
Langer og Rokker fra Ribe eller Skagen, Helt fra Limfjorden,
Makrel fra Helsingør, Aal stangede af Hollænderne fra Amager
[5],
Karper fra Sjælland, Stenforeller fra Herredsvadkloster i Skaane
[6],
Laks fra Jylland eller Halland, hvis man da ikke kunde faa den
fra det sydvestlige Norge, og endelig alle de lækre Sager, der kom
fra Bergen og ofte sloges sammen i det fælles Navn: "Bergfisk".
Tolderen i Helsingør var fremdeles i Stand til at skaffe En af
udenlandske Sager de saa yndede, engelske "Sprot" (Sardeller) og især
de efterspurgte Negenaugen (Niøjne) (Fig. 29), der nødes baade
tørrede og nedsaltede i Ottinger[7].
De fleste af disse Varer betaltes
med meget høje Priser. En Tønde Aal f. Eks., og endda ikke af
den allerbedste Slags, kostede 24-30 Kroner[8], en Tønde norsk
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
