Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraader i høj Grad fremmede Kirkens Indflydelse i Norden,
var, at de sydlige Misbrug saa sent naaede hertil. Da de første
Forkynderes Glød var slukt, indtraf allerede Gregor den 7des
mægtige Reform, og Virkningerne heraf sporedes indtil efter
Absalons Dage. Først i Middelalderens sidste Aarhundreder
slappedes her som andetsteds Kirkens Kraft.
Kun paa et eneste, lille Punkt syntes den nye Lære straks ved
sin Ankomst at love bedre Kaar; det var med Hensyn til Vinen.
Denne Drik havde hidtil været ligesaa sjælden som højt anset i
Norden; nu saa det et Øjeblik ud til, at Forholdene vilde
forandre sig. Ingen af disse selvspægende Munke ansaa det for Synd
at styrke sig med lidt Vin, Vin var jo Planteføde. Og denne Drik,
som selv i Valhal kun Odin fik at smage, bødes nu alle og enhver
i Erindringsmaaltidet om den rige Krist. Dette har uden Tvivl
gjort et stærkt Indtryk i Norden. Men allerede i det 12de
Aarhundrede forandredes Forholdene, idet man af Frygt for
Misbrug forbød Lægmænd Nydelsen af Kalken. Og den lettere
Adgang til Vin, som Forbindelsen med Syd havde forjættet, blev
ikke tilfald Virkelighed. Efter alt, hvad vi kan slutte, indførtes
der kun lidt Vin til Norden i Middelalderen. At der især tales
om Vinsorter fra Middelhavslandene synes at tyde paa, enten at
disse virkelig er blevne bragte den møjsommelige Vej herop fra
Italien over Alperne til Augsburg, eller at man i Norden ofte har
nøjedes blot med Navne, med tørre Munde gentaget sydlige
Nationers Pris. Kun saa meget synes sikkert, at Søvejen til Rhinens
Mundinger og Vest-Frankrig ikke ret blev udmøntet. Kirken, der
havde lovet saa meget, indskrænkede sig, ret beset, egentlig kun
til delvis at fortrænge de gamle, hedenske Drikkehorn, og i deres
Sted indføre de sydlige Bægre og Kruse.
Søger vi et samlet Udtryk for Kristendommens Indflydelse
paa Levemaaden i Norden, kan vi maaske angive Forholdet
saaledes: Skøndt ikke fuldt i Stand til at kue den nordiske
Umaadelighed, fremkaldte Kirken dog et tydeligt Omslag i den Retning
og holdt den største Del af Middelalderen de skandinaviske Folk
Afholdenhedens Bud nær for Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
