Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev træt deraf, lader Hestekød til fortrinsvis at være blevet
fortæret ved de store Offerfester. Til dagligt Hold spistes det uden
Tvivl kun, naar Omstændighederne nødte til at slagte et
tilskadekommet Dyr, eller naar f. Eks. paa Vikingetog Skaren var
henvist til at slagte sine Heste for at opholde Livet[1].
Ad forskellige Veje kan vi maale det stærke Indtryk, som de
tamme Spisers Fremkomst har gjort paa Nordboernes Sind.
Betegnende i saa Henseende er det, at Skildringen af de saliges
Tilstand efter Døden uvilkaarligt laante sine Træk herfra. Hvor
naturligt vilde det ikke have været, om man havde tænkt sig de
henfarnes Ophold i Valhal som dog i det mindste en Blanding
af Kamp og den nordiske Yndlings-Syssel: Jagt! Men nej, naar
Kæmperne trætte af Striden hver Aften vender hjem til Valhal,
saa er det ikke fældet Vildt, ingen Bjørneskinke eller Dyrekølle,
der venter dem, det er Svinekød, fede Skiver af den
guddommelige Galt, den uopskærlige Særimner.
Og hvor uudsletteligt hint første Indtryk har været, derom
bærer Nutids Forhold ligeledes Vidne. Tusinder af Aar er gaaede
hen siden da; en senere Tid har set Jagtiveren udarte, Folket
inddelt i et lykkeligt Mindretal, der havde Eneret til at fælde
Kronvildt og fortære det, og det store Flertal, der ubønhørligt
havde sit Liv forbrudt, om det vovede at jage derefter. Men
upaavirket af alt mellemliggende, ser Almuen den Dag i Dag i Reglen
med Ligegyldighed paa det lækreste Vildt og priser kun det fede
tamme, Svinet og Gaasen, som de egentlige Festspiser.
Et eget, lille, pudsigt Udtryk for de siden den ældre Stenalder
vundne Fremskridt paa Mad og Drikkes Omraade har den Dag
i Dag holdt sig i Danmark. Saa godt som alle benævnes de med
en veltilfreds Ø-Lyd: Kød, Brød, Grød, Fløde, Øl, Smør, Mjød,
for ikke at tale om Sammensætningerne: Rødgrød, Øllebrød,
Smørrebrød o. s. v. Derfor var ogsaa i det 19de Aarhundrede det
— om end fremmede og lidt forsorne — Ord: "Bøf" dog
selvskrevet til Optagelse i dette Broderskab.
Samler vi de forskellige Træk af hin Oldtidens fremadskridende
Kultur, fra den yngre Stenalders ned til Jærnalderens Dage, saa
maa det indrømmes, at Folket ved Vikingetidens Frembrud var
naaet vidt frem. Da grebes det med eet af Trækfuglenes Drift. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
