Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vist er det, at selv langt ned i Oldtiden fandtes denne Afsky
for Blodet og det blodige ikke hos Nordboerne. Hvor ofte
fortælles det ikke i Sagaerne, at den og den har drukket af et fældet
Uhyres Blod for at arve dets Kraft. Ja selv Menneskeblod, slagne
Fjenders Blod, drak man. End ikke Kristendommen formaaede
straks fuldt at faa Bugt med denne Skik. Efter at Danmark længst
var kristnet, hører vi endnu omkring Aar 1080 om en af Landets
mægtigste Høvdinger, Eigil Ragnarsøn paa Bornholm, at han
efter en Kamp har stillet sin Tørst ved at drikke af de faldnes
Blod. Og den offentlige Mening fordømte ham ikke. Stemningen
var aabenbart for ham baade da og senere, da han paa Grund af
gentagne Sørøverier endelig blev domfældt af Knud den Hellige,
overmandet og hængt.
Man vogte sig altsaa for at overføre en senere Tids Begreber
og Tilstande paa hine oprindelige Forhold. Den ældre Stenalders
Folk har uden Tvivl med Velbehag baade spist det blodige og
drukket Blod. Kogning og Stegning af Kød forblev vistnok i lange
Tider en Tillavningsmaade, der kun vankede ved de sjældne og
højtidelige Lejligheder, ved Offermaaltider og hos Høvdingen
ved Fest. Kogning blev først nødvendig langt senere ved
Tillavning af Herreretten Grød. Derfor fik ogsaa det dertil nødvendige
Kar, Gryde, sit Navn efter Grød. Først Vikingetogene og den
fremtrængende Kristendom lærte, at man i de sydlige Lande
brugte altid at koge eller stege, og det blodige Maaltid var at
anse for en ligefrem Synd. Endnu naar Saxo skal udmale
Forskellen mellem Stærkodder og den overforfinede Kong Ingild,
veed han ingen anden Betegnelse end, at hin holdt paa, at
Føden skulde være utillavet, denne lod Kødet først koge og derpaa
stege[1].
Efter den ældre Stenalder fulgte den yngre, der atter afløstes
af Bronzealderens og Jærnalderens forskellige Perioder. Vi er vel
ikke i Stand til i det enkelte at bestemme Levemaadens
Ejendommeligheder indenfor hvert af disse Udviklingstrin, men vi kan
tydeligt paavise den store Forskel, der adskiller det hele Tidsrum
baade fra den Tid, der gik forud, og fra den der fulgte efter.
Det afgørende Fremskridt, der foregik i den yngre Stenalder,
var, at Befolkningen gik over fra at være et blot Jæger- og
Fiskerfolk til ogsaa at drive Kvægavl og nogen Agerdyrkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
