Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Søndagen og andre hellige Dage
Udi Kirken gør jeg ingen Umage.
Naar andre did gaa, baade Læg og Lærde,
Tager jeg et Spyd op paa min Herde,
Saa lader jeg ud til Landsbyen glide,
Jeg nænner end ikke min Hest at ride[1] o. s. v.
Et ypperligt Vaaben var selvfølgelig en Bøsse. I Norge og
Sverige brugte man desuden meget Stridshamre og især
Økser. I Danmark havde Bonden et godt Værge i Høtyven
eller Forken, der nødigt lodes hjemme, naar han agede til
Købstaden[2]. Intet er maaske saa oplysende om de almindelige
Begreber paa dette Omraade som de Bestemmelser, der blev trufne
med Hensyn til Præster paa Landet i Danmark. Sjællands Biskop
maatte forbyde sine Præster at møde til Kirke med Bøsse eller
bevæbnede at forrette Gudstjeneste. Derimod tillod han dem Aar
1572 at have et Spyd liggende i Vognen, og Aar 1584 fik baade
Præsterne paa Sjælland og de paa Fyn Lov til at have et Sværd
i Vognen; "dog at de bruge disse Vaaben kun til Forsvar, ikke
til Angreb[3]". At Præster gik med Kniv i Bæltet fulgte af sig
selv[4].
Der kunde kun i meget ringe Grad raades Bod paa alle de
heraf følgende Ulemper. De værste Yderligheder søgte man at
undgaa ved Bestemmelser som disse: at alle Kirkegængere skulde
sætte deres Vaaben fra sig i Vaabenhuset. Ved Lavsgilder skulde
ligeledes Vaabnene afleveres, førend Drikningen begyndte. Det
var Studenterne i København strengelig forbudt at bære Spyd,
Sværd eller Kaarde o. s. v.[5]. Men det var kun lidet, der opnaaedes
herved. Madkniven havde man jo altid hos sig, og selv de
ubevæbnede Studenter, der maatte nøjes med at svare: "Lars
Kiltekniv", naar bevæbnede "Hofkarle" raabte det yndede
Skældsord: "Halepeter" eller "Peter Skofte" efter dem, viste i mangt
et natligt Sammenstød, at de, naar det kom til Stykket, kunde
bruge mere end Mund og stundom lade Modstanderne blive
liggende paa Pletten[6].
Vi skal i en anden Sammenhæng nærmere betragte Følgerne
af denne Almenvæbning, der i Forbindelse med Tidens
Varmblodighed og Hang til Drukkenskab frembragte højst
ejendommelige Tilstande. Her skal vi nøjes med blot ved et Par
Eksempler at belyse, hvorledes slige Forhold tog sig ud i det daglige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
