Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 222 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 201. Den engelske Reformator, Biskop Hugh Latimer
(brændt paa Baal under Dronning Maria 1555).
(Efter Fairholt.)

gamle Tro, naar Bønderne i Nordsjælland endnu i Begyndelsen af
det 19de Aarhundrede lavede deres Ørenringe af Kirkebly, for derved
at skræmme Djævelen bort[1]. Christian den Fjerdes
Elskede, Vibeke Kruse, bar i et Par Ørenringe nogle smaa Stumper
Kobber, der sagdes at være udtagne af hans Hoved, da han saaredes
i Slaget paa Kolberger-Heide[2].

Det 16de Aarhundrede blev Vidne til Brillernes Fremkomst. De
ældste Briller lignede Nutidens "Næseklemmer", idet de savnede
Stænger. Glassene var ganske runde (Fig. 199-202). Derfor
benævnedes de ogsaa i Frankrig: "smaa Maaner" (lunettes).
Det nordiske Navn "Brille" skal komme af, at man i Begyndelsen lavede
dem ikke af Glas, men af Beryll. De gjorde, som det var at formode,
megen Lykke, og hurtigt uddannede den Mode sig at bære Briller,
selv om Ens Syn ikke var svagt. Omtrent fra Aarhundredets Midte
blev det Skik i det dannede Evropa, at lærde Folk bar dem, om ikke
paa Næsen saa dog hængende i en Snor paa Brystet (Fig. 201)
tilligemed et Skrivetøj ved Bæltet, begge Dele sikre Tegn paa Lærdom.
At man kunde læse den fineste Skrift uden at behøve dem, burde
ikke afskrække fra at bære dem. De kunde jo altid maaske
bruges, naar det gjaldt om at skære den fine Split paa Fjederpennen (Fig. 202).

Vi er ikke fuldt i Stand til at forfølge denne Modes Fremkomst og
Udbredelse for Nordens Vedkommende. Der er imidlertid ingen Grund
til at antage,


Fig. 202. En skriver i det 16de Aarhundrede.
(Efter Thomas Wright: The homes of other days.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>