- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
219

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Naar Gisp eller Nys vil yppe sig,
         Hold for Munden, gør Kors for Dig!
         Gør det en anden, da sig: "Krist signe!"
         Man skal tjene hverandre allevegne[1].

I Frankrig var man ikke færdig hermed. Alle, der var tilstede,
hilste tillige paa den nysende ved at tage Hatten af, og denne tog
efter at have korset sig sin Hat af til Gengæld[2]. Skikken at hilse
med Hatten ved denne Lejlighed synes først i det 17de
Aarhundrede at være naaet til Norden. I det 18de maatte man altid have
højre Haand parat til at lette paa Hatten, saa saare man havde
budt den, man mødte, en Pris Snustobak og Nysen altsaa var i
Anmarch. Derimod spillede Lommetørklæde lige fra første Færd
ved dets Komme i det 16de Aarhundrede en smuk Rolle ved
Nysen. Det var tidligere høflig Skik blot at vende sig lidt til Siden
og holde Haanden for Munden, naar man skulde nyse. Nu blev
det fornemt ved samme Lejlighed at tage sin Næseklud af Bæltet
og udfolde den foran Ansigtet. Selv om det blot truede med Nysen,
kunde "alle kristelige Jomfruer" herved faa Lejlighed til tydeligt
at godtgøre, at de havde en saadan, og benytte den paa saa smuk
en Vis til tugtelig at skjule Ansigtet.

Som det var at forudse, antog den nye Nødvendighedsgenstand,
særlig hos Kvinder, allerede i det 16de Aarhundrede overdrevne
Former. Lommetørklæderne udstyredes med Broderier og
Kniplinger, saa at de blev rene Kostbarheder. En yndet Maade at
forskønne dem paa var at anbringe en Kvast i et eller flere af
Hjørnerne. Paa omstaaende Billed fra Aar 1580 af Fru Edel
Hardenberg, Enke efter Underadmiral Frants Bille, der var falden i
Søslaget ved Øland 1563, ses hun i delvis Enkedragt og med kun
faa Smykker, men med den mest moderne Næsedug, rigt baldyret
og med Kvast (Fig. 198). Nye Mønstre var Genstand for livlig
Efterspørgsel. Da Enkedronning Sophia skulde sørge for Udstyr
til sine to Døtre, skrev Henrik Ranzau til hende fra Holsten, at
hans Hustru havde truffet et Lommetørklæde syet i et sjældent
Mønster til en Pris af 100 Kroner. Da Mønstret var saa smukt
og usædvanligt, havde han købt det paa eget Ansvar og sendte
det hermed[3]. Intet Under at Regeringerne i
de forskellige Lande under Saadanne Forhold følte sig opfordrede
til at skride ind. I Magdeburg blev der saaledes Aar 1583 udstedt
en Prisliste over,


[1]
Niels Bredal: Børne-Speigel. Kbhvn. 1568.
[2]
A. Franklin: Les soins de toilette, p. 175.
[3] Skrivelse fra Henrik Ranzau til
Enkedronning Sophia, dat. Kiel 15 Januar 1589. Danske Kongers
Historie no. 63. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free