Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de bærer en tændt Lampe i den oprakte venstre. De daarlige
derimod har deres utændte Lamper i den nedadvendte højre
Haand, og bruger den opløftede venstre til med Lommetørklædet
at aftørre deres Taarer. Faa Samtiden maa dette rige Udstyr med
Lommetørklæder have gjort et fornemt og festligt Indtryk og
enten have draget Opmærksomheden altfor meget til sig eller
maaske netop fremkaldt og forøget Deltagelsen med disse
Godtfolk og deres ulige Skæbne.
Thi i det 16de Aarhundrede var det endnu langt fra alle, der
kunde forudsættes at være i Besiddelse af sligt kostbart og
forfinet Stykke. I en Bog fra hine Dage, betitlet: "Alle christelige
Jomfruers Æreskrands", hedder det vel: "Naar Hoste, Nysen,
Gaben eller andet kommer Dig paa iblandt andre Folk, da vend
Dig lidet bort, om Du kan, eller hold en Næseklud for dit
Ansigt"[1].
Men Digteren Niels Bredal udtrykker sig med mere Forbehold:
Naar Du Næsen rense eller tørre vil,
Saa hav en synderlig Næsedug dertil,
Eller at kaste det paa Jord vær straks rede.
Det skal Du med Foden borttræde,
Lad dine Fingre ikke derved røre,
Eller dine Klæder dermed at besmøre[2].
Hvor fremmelig Norden var, ses maaske bedst af, at heller
ikke Frankrig var videre. Det var jo først i Aaret 1530, at
Erasmus havde anbefalet Brug af Lommetørklæde, idet han dog,
ligesom Niels Bredal efter ham, havde stillet frit Valg mellem det og
Anvendelse af to Fingre samt Fodudtræden[3]. I Frankrig var man
omtrent ved det 16de Aarhundredes Midte ikke videre end, at
man fandt det fornødent at opfordre Ungdommen til, naar der
spistes Kød af Fad, da ikke at pudse Næsen med de samme
Fingre, der puttedes i Fadet, men til Pudsning anvende venstre
Haand[4].
Det tør da maaske formodes, at samtidigt just ikke "alle
kristelige Jomfruer" i Norden har besiddet Næseklud.
Omvendt kan vi ligeledes fra franske Forhold slutte til, hvor
langsomt Brugen af Lommetørklæde til Næsepudsning banede
sig Vej selv hos Samfundets øverste. Omtrent hundrede Aar efter
forefaldt følgende Optrin blandt franske Adelsmænd. Turenne
(d. 1675) og en hel Del andre af den franske Adel spiste til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
