- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
212

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

212
Det er betegnende ikke blot for hende, men for Tiden i det hele,
at alle disse Sæber, Salver og Parfumer ikke var at faa til Købs,
men betragtedes som Hemmeligheder, der nødigt røbedes, selv
til de bedste Venner. Birgitte Gøje fik vel Lov at give hende gode
Raad, men fik ikke tilsvarende Oplysninger. Tilvirkningen
foregik i Smug. Kurfyrstinde Anna tillavede saaledes selv alle sine
Sager, ingen Mandsperson blev det betroet at hjælpe med i
hendes Laboratorium. Derimod mødtes Mænd og Kvinder mere og
mere i Anvendelsen. Det var ikke blot Kvinder, der sminkede sig
og hvidnede Næse og Pande med Pudder. Henrik den Tredje af
Frankrig var dækket af et tykt Lag af begge Dele. Allerede Aar 1566
kunde en tysk Bog advare mod at faa Vandstænk paa sig eller danse
sig varm, naar man havde Blyhvidt eller rød Farve paa Kinderne
[1]. I
Slutningen af det 16de Aarhundrede kom hertil for Kvindernes
Vedkommende Skønhedspletter (Fig. 188). I Frankrig bar inden
Aar 1600 alle Kvinder saadanne "mouches" (Fluer). Forgæves var
man vittig og paastod, at de vistnok maatte have flere inde i Hovedet.
Forgæves paastod man, at det var Helvedsmærker, Tegn fra Belzebub paa,
at man hørte ham til (Fig. 189). Kort ind i det 17de Aarhundrede
tilegnede Mændene sig dem ogsaa, og ingen sømmelig Gejstlig kunde optræde uden
med det behørige Antal Skønhedspletter. Naturligvis anvendte
man alt sligt egentlig mod sin Vilje, kun af Hensyn til andre,
Kvinderne for Mændenes Skyld, Mændene for Kvindernes.
Allerede Kurfyrstinde Anna skrev: "Det er ingen Synd, at en Kvinde
sminker sig, naar hun gør det for at behage sin Mand"[2]. Henrik
den Tredje gjorde det uden Tvivl alene for sine Damers Skyld.
Gejstligheden vel for at behage Gud. Hvorledes man imidlertid
end vil bedømme disse Moder, der alle hver paa sin Vis krævede

Fig. 190. En Havfrue kæmmer sig og ser sig i Spejl.
Efter Vægmaleri i Kungshusby Kirke i Uppland.
(H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)


[1] Joh. Ludov. Viuis: Von einer christlichen Frawen.
Deutsch durch Christoph. Brunonem. Frkft. 1566. Bl. XV.
[2]
K. v. Weber: Anna, Churfürstinn zu Sachsen. S. 163-64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free