Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spærlagen, Skindpels, hjemme og ude, i Rejsestald og paa Smakke.
Ikke uden Grund gentog Sjællands Biskop to Gange i sin
Visitatsbog: "Man tør ikke sætte Lus i en Skindkjortel, hun kommer
der vel selv"[1].
Hvor trang og vildsom Vejen har været til de Renlighedsbegreber,
som Nutiden har naaet, ses bedst af et af de kraftige
Midler, som Datiden i sin Fortvivlelse greb til. For os, der er oplært
i, at Væde og Træk er bedste Værn, forekommer det fremmed,
næsten stødende. Des bedre viser det os, hvad der gentager sig
overalt, at den simpleste Løsning gerne er den sværeste at finde.
Vand og Vinduer er ikke, som vi kunde synes, medfødt Tilbehør
til Menneskebolig. Det er langsomt tilkæmpede, sent forstaaede
Goder.
I Frankrig kom man under Kampen mod Utøj til den Erfaring,
at Haarvækst var gunstig for Snyltedyr. Den Slutning laa da nær,
at Renlighed kræver Haarene borttagne. Ud fra denne
Forudsætning viser sig det, som vi tidligere har hørt om de fra
Frankrig udgaaende Moder, i et nyt Lys. Naar under Frants den
Første Haaret blev bortklippet og under Ludvig den Trettende
Parykken indførtes som Dække over den glatragede Isse, saa
skyldtes begge Forandringer kun delvis Fyrsteluner og
Hofmænds Efterligning. Bagved laa en dybere Bevægelse, den
voksende Tro paa, at stærk Haarvækst svarede til Urenlighed.
Allerede før 1521 havde denne Tro i Frankrig bevæget fremskredne
Mænd og Kvinder til at underkaste sig den smertefulde Kur at
lade hvert enkelt Haar paa Legemet udrykke. Og naar efter Aar
1631 Mændene lod Hovedhaar og Skæg afrage og erstatte med
den let aftagelige Paryk, saa gjorde de herved kun Skridtet fuldt
ud ved at bekæmpe al Haarvækst.
Egentlig burde jo hvert enkelt Haar udrykkes for ikke at
komme igen. Men da dette voldte Smerte, indskrænkede mange
sig blot til Afragning. Haar-Udtrækning foretoges i det 16de
Aarhundredes første Aartier paa Badstuerne og udgjorde en ikke
ringe Indtægt for "Badskæreren". Da de offentlige Badstuer
efterhaanden lukkedes i Frankrig, blev denne Renligheds
Forholdsregel vistnok noget begrænset, men vandt i Fornemhed. Kunsten
gik i Arv til Barbererne. Skikken holdt sig i Frankrig indtil den
store franske Revolution. Endnu under Ludvig den Sekstendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
