Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en Verdensmands Belevenhed. "Naar I er alene". Men
alligevel tog han Parti i Dagens brændende Spørgsmaal, den Strid,
der dengang skilte Gotogermaner og Franskmænd. Faa
gotogermansk Side havde Hovedtalsmanden hidtil været den berømte
Erasmus fra Rotterdam. I sit Skrift af 1530 "Om Høflighed i
Omgang", Grundloven for Datidens dannede Optræden, havde han
lært: "Man skal aldrig tilbageholde en Vind. Er man i Selskab
med andre, skal man blot ledsage den med en vildledende Hoste"
[1].
Ved denne Lære havde Erasmus som Renæssancens Forkæmper
kastet Handsken til den strengere Retning, hvis Hovedtalsmand
Jean Sulpice (1483) var. "Hvor meget saa Naturen trænger paa
og vil, at du skal slippe en Vind og lade den fare, anspænd al din
Kraft, knib Bagmusklerne sammen og hold den tilbage! Vogt dig
vel for at følge Stoikernes Lære, der holdt paa, at alt sligt var
tilladt og lovligt"[2]. I bunden Stil, paa Vers og som tænkt
Tvistepunkt mellem elskende var dette Emne blevet ivrigt behandlet i
Frankrig[3]. Og ikke uden
Virkning havde man endog bortført
Erasmus selv ved gentagne Gange at oversætte hans Bog paa
Fransk, men udelade hans Vranglære[4].
Nu tog altsaa Nordboen Henrik Ranzau Parti i den gamle
Strid og lagde et vægtigt Lod i Vægtskaalen for den friere
Synsmaade. Hermed antog Spørgsmaalet mere og mere Præg af at
være et Tvistepunkt mellem Katoliker og Kættere. Hvor
Djævelen her drev sit Spil, var fra kirkelig Side let at se. Fra modsat
Side gjorde man Spas hermed og paastod, at selv ikke Fanden
kunde fange det flygtige Emne. Det var Svar paa Tiltale, naar
man blandt Protestanter kaldte "Hemmeligheden" for "Paven".
Men det blev et Udtryk blandt de mange for, hvor skadeligt det
var for Frankrig, at Kætteren Henrik den Fjerde besteg dets
Trone: at man nu ogsaa her vovede at tage Parti for Erasmus.
Et Par Aar efter Kongens Mord understod En sig at bearbejde
Erasmus’ Lære og i følgende Gengivelse endog tilegne Sønnen
Ludvig XIII den: "Der er nogle, som befale den unge at holde
en Vind tilbage ved at knibe sig sammen. Men det kan umuligt
være sand Høflighed at paadrage sig Sygdom for at faa Navn af
velopdragen. Hvis det er den unge muligt at træde til Side, saa
gøre han dette og befri sig i Ensomhed! Hvis ikke, bør han, som
det gamle Ord hedder, skjule Mavelyd med Hoste. Ellers skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
