Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øjeblikkelig at dække Hovedet, der, varmt af Dyner og Nathue
og om Dagen altid tildækt af Hue eller Hat, ikke taaler at være
blottet. Dels holder han paa som en Nødvendighed, at Klæderne
skal være tørrede ved Ild af Ved, der ikke oser, og derpaa være
bestænkt med duftende Vande. Gennem den hele Anordning lige
fra Massagen foran Kaminen til Klædernes Afdampning, Tørring
og Bestænkning skimtes tydeligt nok en hel Stab af tjenende
Aander, et talrigt Tyende og tilsvarende Forvænthed. Nutiden
vilde – maaske paa Neglene nær i Hovedbunden fra Pande til
Nakke – finde det hele fortræffeligt, paa engang forstandigt og
rigt, uden at ane Spor af Uraad, Datiden vidste bedre, hvor Skoen
trykkede, og havde en fyldigere Forstaaelse af Ordene.
Thi selv om man havde Raad som en Krøsus og Hoser i alle
Farver, baade gule, grønne, røde, sorte og himmelblaa, saa at
man vel kunde skifte, saa undgik man sjældent at faa dem vaade
gentagne Gange i Dagens Løb, enten ved Regn, Ridt eller Uføre.
Herimod hjalp det naturligvis at lade dem afdampe og tørre,
førend man stod op. Men den Lugt, den Lugt, der hang baade i
Hoser og Skindvams! Duftende Vande hældt derpaa forslog kun
for et Øjeblik. Det var Galgenfrist. Ingen vidste dette bedre end
de mest forfinede selv. Henrik Ranzau gør den træffende
Bemærkning, at under Pest er langhaaret Skindfoer farligt, da det
lettest opfanger og holder paa Smittespirerne. Han siger ikke,
men veed kun altfor vel af Erfaring, at Luften i Datidens
Opholdsrum ofte var forpestet. Ogsaa den hang som fint Spind fast
ved de lange Haarspidser, den drillede den rige og forvænte mere
end den fattige, men ingen af dem kunde unddrage sig.
Vi kender gennem det tidligere omtalte nogle af de væsentlige
Grunde til den slette Lugt i det 16de Aarhundredes Boliger.
Vi veed, at den ikke mindst stammede fra Forhold, som Datiden
forgæves benævnede "Hemmelighed". Thi den forraadte sig selv
og var lige trykkende med sin Fortrolighed, selv under de rigeste
Forhold, i Windsor som i Københavns Slot. Men hertil kom en
anden Grund, der mere hæftede ved den enkelte. Datiden havde
andre Begreber om naturlige "Udtalelser" end Nutiden.
I Middelalderen og saalænge Katolicismen herskede i Norden,
havde der paa dette Omraade været udøvet en vis Tvang. Vel
havde Kirken ikke fuldt ud paaskønnet Renlighedspleje, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
