Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anbringelsen af alle disse Guldprydelser, som naar en Brud skulde
pyntes. Det var en kvindelig Ærespost at være den, der "udredede"
Bruden. Hermed fulgte Forpligtelsen til at stille alt sit eget til fri
Raadighed og desuden skaffe til Laans fra Venner og Bekendte.
Der er en egen Bitterhed i en Skrivelse som denne fra Anna
Lykke til Birgitte Bølle: ... "Jeg har givet Eders Foged
en forseglet Æske, hvori ligger Eders fire Smykker og
salig Birgitte Trolles lille Rubinhalsbaand. Hendes Jomfru,
Birgitte Rosenkrans, var tilstede, da jeg modtog det, og hun talte
alle Leddene paa Halsbaandet; der var 25. Jeg har slet ikke
brugt noget af samme Smykker, thi jeg smykkede ikke
Jomfru Ingeborg Hartvigsdatter, som jeg havde lovet og
var tilbuden"[1]. At være Brud i hine Dage var da en betydelig Kraftanstrengelse.
Forgæves søgte man at indskrænke Vægten ved at begrænse
Smykkernes Antal. I Ribe maatte en Brud kun bære tre
Halskæder, i Aalborg fire[2].
Hvor Smykkerne imidlertid vejede i pundevis, forslog sligt kun lidet.
Det var langt fra uden Eksempel, at en Brud segnede under Byrden.
Men ogsaa i en anden Henseende tyngede disse Smykker. Det
var klart, at slig Overdaadighed maatte virke i høj Grad
ødelæggende. Ganske vist laante man sig frem, som vi har set. Det var
vel heller ikke altsammen Guld, hvad der glimrede. Med Rette
siger uden Tvivl en Kræmmer i et af Datidens Skuespil:
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
