Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som højnede, forædlede og uddybede, hvad der laa i Vekselforholdet.
At hilse var en kongelig Kunst; ingen blev saa stor en Mester heri
som Ludvig XIV.
I alle disse Regler og Forudsætninger dumpede nu pludselig de høje
Hatte ned i det 16de Aarhundrede. Det kunde ikke skjules, at de
udgjorde en "Hovedsag" og maatte som saadan Søges indordnede i de
gamle Forhold. Men hvorledes? Over een Ting synes man hurtigt at
være bleven klar: Der burde hilses med dem. Men Enigheden i
Nordevropa synes kun at være naaet til det ene Punkt: at Hatten
burde aftages i Kongens Nærværelse. At dette var Skik i Danmark
kan ses af en lille, tilfældig Ytring af en fuld Mand i Helsingør
1584, som vi alt tidligere har haft Lejlighed til at anføre. Han
truede med at ville anklage Borgmestre og Raad og det paa et Sted,
hvor de skulde blive nødt til at tage Hatten af lige saa vel som
han.[1] At han hermed
mente for Kongen kan der ikke være
Tvivl om. At samme Skik fulgtes i England kan ses af den
Gunstbevisning, som Dronning Maria gav Greven af Sussex. Hun
tillod ham: "selv i Kongens Nærværelse at maatte sætte sin Hue,
sin Baret, sin Nathue paa, ja hele to, om han vilde".[2]
I Frankrig gjaldt den Regel, at man skulde tage Hatten af ikke blot
i Kongens, men ogsaa i Kronprinsens Nærværelse. At dette var Skik,
og at den havde særlig Værd i en seksaarig Kronprins’ Øjne fremgaar
tydeligt af en Dagbog fra den Tid. "Den 6. April 1606 sad den lille
Ludvig XIII i et Vindu, og en ved Navn Dumesnil gik forbi uden at
hilse ham, fulgt af sin Lakaj, der gjorde ligesaa. Kronprinsen
sagde da: "Hvem er det, som gaar forbi uden at tage Hatten af?
Bompar! ud og grib den Lakaj!" Han løber ud og fører ham ind. Man
hvisker da bagfra til Kronprinsen: "Aa, det er blot en daarligt
oplært Mand og en Lakaj af samme Slags." Saa raaber Kronprinsen:
"Lad ham gaa igen, Bompar! han er ligesaa fjollet som hans Herre!"
Hvor livlig interesseret den seksaarige var i at indkassere denne
sin Fyrsteret kan ogsaa ses af en Oktoberdag samme Aar. "Den lille
Kronprins gik til Messe. Hr. Birat gik foran med blottet Hoved, Hr.
de Belmont bagefter med Hatten paa. Næppe opdagede den mindreaarige
Hovedperson dette, førend han sagde til Hr. Birat: "Sæt kun Hatten
paa!" – "Tak, Monsieur, det behøves ikke!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
