Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 142 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er afbildet med et Hattebaand bestaaende af lutter Rosetter (Fig.
140). Et af Christian den Fjerdes Hattebaand havde en Værdi af
henved 3000 Kroner.[1] Selv Bønderne fulgte med paa
dette Omraade. Om de skaanske Bønderkarle hedder det saaledes,
at naar de havde faaet Fjer i Hatten og Sølvknapper som Kokarde,
vidste de ikke, hvorledes de skulde gaa af lutter Stolthed og
mente sig at være Junkere.[2] Det er de sidste Spor af
denne Skik, der endnu holder sig i Kuskes lyse Hattebaand og
Kokarder.


Fig. 140. Johan den tredje, Konge i Sverige.

Som ovenfor omtalt naaede de spanske "Kastorhatte" ikke over
England, men gennem Tyskland til Norden og kom derfor herop i den
ændrede Form som meget høje Hatte med næsten ingen Skygge. Helt
ukendte kunde dog de rigtige, bredskyggede "Kastorhatte" ikke
forblive for Nordboer. Man behøvede blot at have rejst som ung i
Frankrig og Norditalien eller været med Skib til England for at
have faaet den fjærne Herlighed at se.

At de ægte Kastorhatte saaledes var kendte "af Anseelse" i
Danmark, selv om de ikke båres her, lader sig paavise ad ret
ejendommelig Vej. I Vendsyssel vilde ved Aarhundredets Midte en
stedlig Herremand, Jost Høg paa Vangegaard, pryde Sulsted Kirke
med et Vægmaleri. Det skulde fremstille Evangelisten Matthæus’
Beretning om, at der før Korsfæstelsen raktes Jesus en Blanding
af Eddike og Galde, som han dog vægrede sig ved at drikke. Efter
Sædvane blev alle de fremstillede gengivne i det 16de
Aarhundredes Dragter. Men een af de to afgørende, enten
Jost Høg eller Kunstneren, Hans Maler fra Randers – eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>