- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
112

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og stilket en Tingest dog egentlig en Kvindearm i Virkeligheden
var. Den skulde umuligt kunne bringe noget Hjerte i Brand. Denne
Vej synes man fortrinsvis at have indslaaet i Danmark. Efter
Portræterne at dømme rummede de danske Kvindeærmer fra 1570 til
henimod Aar 1600 kun lutter ærbare magre Knækstilke. De ligner
en Sum af mislykkede, sorte og hvide Pølser, som man i
Slagtetiden for Løjers Skyld havde forsynet med Albuled. Dette
gjaldt ikke blot nygifte, smaa Pippip som Fru Birgitte
Rosensparre (Fig. 105). Armene syntes tværtimod kun at tyndes og
længes ved Ægteskab som hos Fru Birgitte Laxmand (Fig. 106).
Selv Alderens Fylde hos Fru Karen Gyldenstjerne nægtede dem Sul
(Fig. 107). Og hos Enker som Anna Hardenberg snævrede de næsten
uhyggeligt ind (Fig. 108) for tilsidst hos Birgitte Gøye at
minde om blotte indre Knokler, først med Kunst fremdragne af en
senere Tid ved Hjælp af Röntgenske Straaler (Fig. 109).

*



Fra Hoften og ned førte "Vertugalen" eller Krinolinen Kommandoen.
Den bestod gerne af Kanevas eller senere maaske mest af Filt,
gennemtrukket med Fiskeben eller Metaltraade. I Tyskland (og i
Norden?) kaldte man den i Spøg for en "Klokke", hvilket Navn
siden bibeholdtes om det Klædningsstykke, der arvede dens Plads.
Den bandtes ovenpaa Korsettet og udgjorde saaledes det underste
"Skørt".

Dens Hovedbetydning bestod i, at den udspændte de overliggende
Klædningsstykker og saaledes hindrede dem i at aftegne Legemets
Form. Da det folderige Klædebon jo var afskaffet, og Kjortelen
sluttede fast og glat om sit indre Stativ, fremkom herved en hel
ny Maade at syne paa, hvor Stoffets Flade kom til at spille
Hovedrollen.

Dette stemmede vel med Tidens vakte Sans for "Besætning". Medens
det tidligere havde været Kjortelens Folder, der gjorde Udslaget,
fremkaldtes nu Skønhedsindtrykket væsentligt ved det spillende
Liv af Knapper, Sløjfer, Baand og Borter, alt det meget
"Passement", der rigt tatoverede den glatte Flade.

Her opstod imidlertid et Spørgsmaal, hvis Afgørelse skiftevis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free