Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 103 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man lod da Broderiet gaa i Arv til de nyopfundne Lommetørklæder
og rettede sig efter Modens Bud, hvad Kraverne angik.


Fig. 94. Katharina af Sachsen-Lauenborg, Gustav Vasas første Dronning.

At pibe disse Kraver og de dertil svarende Mansketter –
"Rue-Forhænder", som de kaldtes paa Dansk – blev efterhaanden en
Kunst, hvori der krævedes megen Øvelse for at være Mester. Den
danske Prinsesse Anna, der var gift med Kurfyrst August af
Sachsen, kunde ikke faa dem tilpas i sit nye Fædreland,
men forskrev dem fra sin Tante, Hertuginde Elisabeth i
Mecklenborg[1]. Frankrigs kvindagtige Konge, Henrik
den Tredje, kom ved to Hovedbegivenheder i sit Liv, hans
Bryllup og hans Kroning, for silde til Kirken, saa at man i
den Anledning glemte at synge Te Deum, begge Gange fordi han
havde travlt med selv at stive og pibe sin Krave, i hvilken
Kunst han overgik alle samtidige.[2]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>