- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
79

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lags Betydning blot som den at dække Fodsaalen, tage mod det
værste Slid under Gangen. Opstaaet af Sandalen var det ikke
alene sprogligt, at Skoen hos enkelte af de indvandrede Folk
betegnedes som en blot Saal (Sko: Fransk = soulier, af solea
Saal). I Virkeligheden var den Middelalderen igennem ikke
stort mere.

Dette stemmede vel med den øvrige Benbeklædning. Indenfor Skoene
bares jo Hoserne, af tykt Stof, Klæde eller Læder; de maatte i
Regn og daarligt Føre skærme Fodens Overdel, tjene som en Slags
Overlæder. Idet Skoens Rande saaledes kun gik svagt op om Fodens
Sider, blev det nødvendigt at fastholde dem under Gangen ved Baand
omkring Anklen, Skoremme eller Skotvinger, som de kaldtes.

illustration placeholder

Fig. 68. Kalkmaleri i Roskilde Domkirke.
(Efter Magnus Petersen.)

Denne Form for Sko svarede omtrent til de paa Færøerne endnu
brugelige og anvendtes, som Fig. 67 viser, i det 16de Aarhundrede
endnu ogsaa stundom af Landets øverste. De havde den store Fordel
at kunne laves af enhver, der blot havde et Stykke Skind, en Kniv
til at stikke Huller med, og Snor til Remme. Men hvor lette de end
var baade at lave og at gaa paa, hvor stærke og hensigtsmæssige de
end i mange Henseender kunde være, saa led de dog af to følelige
Mangler. De dækkede ikke Foden synderligt mod Væde fra oven, og de
var ens for alle, lod sig ikke rigt og pynteligt udstyre. Baade
Folk, der skulde færdes Dagen lang i Søleføre, og de, der ved Fest
kunde ønske at sætte bedste Fod frem, iførte sig da gerne anden
Slags Skotøj.

I Danmark hjalp Landarbejdere og Købstadalmuen sig til daglig
med de solide og varme Træsko. Men saadanne brugtes den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free