- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
71

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Juni Maaned, tog hun tolv Alen til sig selv og "Frøknerne" til
samme Brug. I Juli Maaned fik Kongen atter ti Alen, Frøknerne
seks og "lille Magnus" halvanden Alen. I Oktober endelig paa
Kopparberget udtog hun igen et Stykke hollandsk Lærred til
Linhoser for sig og Frøknerne.[1] Et saadant Forbrug
vilde blot et halvt Hundrede Aar tilforn være blevet anset for
en Umulighed.

Ganske lignende Forhold lader sig iagttage i Skotland. Nogle
Aar efter kunde Maria Stuart paa een Gang af 18 Alen hollandsk
Lærred lade sig forfærdige omtrent 30 Par Linhoser, en Forsyning,
der med korte Mellemrum siden stadigt forøgedes.[2]

Iveren forplantedes nedefter. Aar 1582 anskaffede saaledes den
unge Holger Ulfstand sig paa sin Rejse i Tyskland paa een Gang
7 Par Lærreds Sokker.[3]
Fire Aar efter kunde det
bestemmes i Fundatsen for Sorø Skole, at hver af de fattige
Elever en Gang om Aaret skulde have et Par Linnedhoser i
Foræring.[4]

Brugen af Lærredshoser holdt sig endnu ned i det 17de Aarhundrede.
Ingeborg Rosenkrans, død 1636, efterlod sig saadanne.[5]
Aar 1669 omtales de som fremdeles brugelige i Danmark.[6]

Der kan næppe være nogen Tvivl om, at denne Udvikling vilde være
endt med, at man havde brugt Linhoser ikke blot om Sommeren, men
om Vinteren tillige under Klædes- og Læderhoserne. Saa vidt kom
det imidlertid ikke. Det opnaaede Gode krydsedes af et nyt, et
endnu større Fremskridt paa Tilvirkningens Omraade.

Alle de syede Hoser led fremdeles af to Ulemper, deres Mangel paa
Elasticitet og det umagelige ved Sammensyningerne. Begge disse
Mangler ophævedes ved det 16de Aarhundredes største Opfindelse paa
dette Omraade: Strømpestrikningen.

Det gaar med denne Opfindelse som med saa mange andre. Det, der
først og fremmest undrer, er ikke, at den skete, men at den ikke
var sket længe før. Strikning havde været kendt i Aarhundreder.
Allerede i det 12te Aarhundrede strikkede man i Frankrig Handsker;
senere strikkede man ogsaa Huer. Og dog gik der tre Hundrede Aar
hen, førend man fandt paa det tilsyneladende saa simple, at
tilvirke Hoserne paa lignende Vis.

Tre Lande kæmper om Æren af at have opfundet Strømpestrikningen:
Italien, Frankrig og Spanien. Florents vides at have begyndt
paa at filere Damehoser. Ordet "Tricot", hvormed de


[1] Räkenskaper rör. Guld,
Silfvor o. s. v. 1552—73. (Låreffts Register 1554). S. R. A.

[2]
Inventaires de la Royne Decosse, Douairiere de France. Edinburg
1863. S. 128: Plus je deliure a Mademoiselle de Raalle vng reste
de toille de Hollande, qui a este employe pour faire des chausses
pour la Royne, contenant 18 aulnes. — Smlgn. S. 137.—S. 147 af
3 3/4 Alen hollandsk Lærred laves 6 Par "chose" til Dronningen.
[3] Cancelliets Aflevering. Skab 14,
Pakke 151. Holger Ulfstands Rejse-Udgifter. R. A.
[4] Nyerup: Hist. stat. Skildring af Tilstanden
i Danm. og Norge III 1, 35.
[5]
Nye Danske Magazin VI 63.
[6]
Processer XII 8 R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free