Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 65 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Benklæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baand ("Overtøjet"), og virkelige Broge indførtes paany. Nu som
før lød imidlertid Navnet usømmeligt som Betegnelse for et synligt
Klædningsstykke. Man omdøbte dem da til "Bukser" og bar dem ugenert
under dette nye Navn. Endnu i Aaret 1548 forekom i Gustav Vasas
Klædekammer, paa en enkelt Undtagelse nær, lutter "Overtøj". Blandt
Peder Oxes Efterladenskaber (død 1575) nævnes kun to "Overtøj",
Resten er "Bukser".[1]

Som sædvanligt ved slige Overgange begyndte man ved Genindførelsen
af Benklæderne med at gaa til Yderligheder. De første "Bukser" var
ganske vist kun korte for og bag, men stod til Gengæld ud til alle
Sider som to trivelige Græskar (Fig. 61 og 64). For at de ikke
skulde tabe deres Huld, brugte man at udstoppe dem med Krølhaar;
"tre Kalveskinds Fæhaar til hvert Par" var Reglen.[2]
En varm Overgang for dem, der kort forinden havde gaaet med
Pludderhoser.


Fig. 61. Grev Egmont.
(Efter Simon de Passe.)

Senere tabte Bukserne lidt efter lidt deres oprindelige Fylde.
Inden man dog gik helt over til at lade dem falde i deres
naturlige Folder, dækkede man dem fortil, idet man lod Trøjen
fra Halsen og ned over Underlivet skyde kamformigt fremad (Fig.
39 og 62). Det er den samme Form, som endnu har holdt sig i de
sydligere Landes Polichinel-Figur og i Begyndelsen af det 20de
Aarhundrede atter er bleven moderne som Kvindedragt. Datiden
kaldte det for "Gaasemaver". I Norden synes disse at have
spillet en vis Rolle henimod det 16de Aarhundredes Slutning.
Præsten Niels Arctander anfører i sin Ligtale over Niels Viffert
som en særlig Ros, at den afdøde ikke skøttede om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>