Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 56 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Benklæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hidtil havde ganske dækket saadan Mangel. Men nu med kort Kjortel
blev – om Hoserne saa var aldrig saa lange og sad som de burde –
Manglen af Broge i visse Stillinger lidt vel iøjnefaldende (Fig. 55).

Ikke desto mindre, Moden bød, og de lange Hoser erklæredes for
præsentable. – Vanskeligt blev det at følge Modens Bud med Hensyn
til Udskæringer og Spalter. Paa intet Klædningsstykke var de saa
nødvendige som paa de snævre Hoser baade ved Lænderne og paa Knæene.
De bidrog jo væsentlig til at skaffe Bevægelighed og Frihed. Men
saadan at spalte lige ind til Skindet var dog baade for koldt og for
uhøvisk. Under denne Form trængte Moden ogsaa kun igennem hos
Landsknægte, hvis Drabelighed fandt Behag i sligt Bevis for, at de
ikke kendte til Kulde.


Fig. 54. Hoserne falder ned under Bevægelse.
Figur i et Kalkmaleri i Herstedvester Kirke paa Sjælland.
(Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet i København.)

Hvo, der ellers ønskede Spalter, var henviste til et af to. Enten
kunde de fore Hosespalterne med andet Tøj; men dette ansaas dog for
mindre smukt og var i Strid med den gamle Regel, at Hosen skulde
være det inderste Stykke. Eller ogsaa kunde de jo gøre Hosen selv
til Undertøjet og saa anbringe et spaltet og udskaaret "Overtøj"
udenpaa. Denne Skik sejrede, og snart gik alle, der gjorde Fordring
paa at være passende klædt, med saadant "Overtøj" fra Hoften og ned
mod Knæet (Fig. 36-38 og 56).

I Virkeligheden var dette Overtøj jo ikke andet end Broge, der var
komne igen, blot saa gennemskaarne, at de tog sig ud som en Række
brede Baand fra Hofte til Knæ. Datiden selv skulde imidlertid af Anstændighedshensyn vel vogte sig for at benævne dem Broge. De
kaldtes altid for "Overtøj", hvorved de jo betegnedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>