Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 49 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Spalter. Brystaabning. Krave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I hvert Fald: de, der forargede sig over "Møllestenskraverne",
som man kaldte dem, maatte søge deres Storhed i selve Forargelsen.
De kunde ikke tillige forlange at være de smaa, til hvem Herren
sigtede med Ordene: Det var bedre, at hine med Møllesten om Halsen
kastedes i Havet, end at de skulde forarge en af disse smaa. De
vedblev ikke heller at forlange det. Inden ret længe tog ogsaa de
det nye om Halsen og forligtes venligt dermed. Kort efter Aar 1600
var de store Pibekraver saa almindelige hos baade Adel, Gejstlighed
og velstillet Borgerstand i Norden, at næppe nogen mødte til Fest
uden at være iført en saadan.


Fig. 46. Kurfyrst August af Sachsen.
(Efter Medaillonportræt i Dresdens Museum.)

Videre kunde der ikke godt gaas. Man maatte tænke paa Forandring.
En kortvarig Afveksling, der dog næppe ret slog an, opnaaedes ved
at gøre Pibekraverne blaa. Præsten Hans Sthen mente i sin Vrede
over denne Mode at turde erklære, at saadanne "blaadictens Kruser og
Kraver om Halsen" vidnede om, at Vedkommende selv skulde ende i den
blaa Helvedes Lue.[1]
Denne Mode, der andetsteds gjorde
Lykke, tabte sig imidlertid hurtigt i Norden, og Pibekraverne selv
veg her som i det øvrige Evropa for den brede, opretstaaende, der
atter afløstes af den nedfaldende.

Hvad der giver Pibekraven en særlig Interesse i Klædedragtens
Historie, er, at den – efterat tidligere Forsøg var faldne uheldigt
ud – udtrykker Linnedets første, kraftige Fremtrængen som synlig
Beklædningsgenstand, den hvide Farves sejrrige Krav paa at optages
blandt de klædelige. Den Plads, der anvistes den, Halspartiet, har
den siden vidst at bevare. Den brede Krave afløstes i det 17de
Aarhundrede af det hvide Halsklæde. I det 18de Aarhundrede
udvidedes Omraadet, idet Linnedet kamformigt brød frem paa Brystet
som Kalvekrøs. Det 19de Aarhundrede har indført Flippen og den
stærkt nedskaarne Brystaabning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>