Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 41 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Spalter. Brystaabning. Krave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som det saa ofte gaar ved saadanne Lejligheder, ledsagedes denne
nye Mode af en Udvikling paa Tilvirkningens Omraade. Tidligere
havde man især lagt sig efter de sværere Stoffer: Klæde, Fløjl,
Damask, tyk Silke. Men disse passede ikke ret til at falde i
lette Folder og tage sig ud som halvt tilfældige Fremvæld af en
indre Beklædning. Man begyndte da paa at tilvirke lettere Stoffer,
tynde Silkevarer, Sirtser o. s. v.[1]
Dette Opsving paa
Vævningens Omraade var et Led af den store Bevægelse, der medførte
Fald i Prisen paa alt vævet og sluttelig gjorde Linned almindeligt
i Norden.


Fig. 36. "En Bryllupsgæst".
(Efter Schäufelein.)

Foruden denne betydningsfulde Udvidelse af Tilvirkningen foregik
der en anden mindre, der tydeligt nok ogsaa var fremkaldt ved
Brugen af de udskaarne Klæder. Alle disse Spalter burde jo kantes,
fattes i Ramme, saa at de baade selv kunde tage sig ud og fremhæve
det Glimt af Undertøj, der stundom brød igennem. Saaledes opstod
en hel ny Kunst,[2] Forfærdigeisen af alt dette
Beklædnings-Nips, Baand, Snore, Borter, Pibekruser, der, flade og
runde, guldtrukne, laadne og bløde, som en Sværm af vidunderlige
Larver lejrede sig om alle Klædningens Aabninger. Især Italienerne
og Franskmændene var Mestre i Opfindsomhed paa dette Omraade.
Under Navn af "passement" førtes deres Arbejde til Norden (Fig.
37), hvor Navnet fordrejedes til Pusement eller Possemynt, men
Sagerne selv fandt ivrige Beundrere. Aar 1548 omtales en Mængde af
Gustav Vasas Klæder som besatte med "Paszementt".[3] Aar
1582 havde Frederik den Anden en Possementmager i sin Tjeneste, der
synes at have været dansk født, i det mindste vilde Borgerne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>