Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 13 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Middelalderens Klædedragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det daglige Livs Sysler paa som forhen; men den bestandig
tiltagende Brug af Brynjer, de hyppige Ridderspil, hvori alt,
hvad der var fornemt og mægtigt, deltog, vænnede lidt efter
lidt Øjet til at se Konger og Fyrster ved festlige Lejligheder
optræde i Figurdragt.


Fig. 5. Kvinde med lang Hue-Svans.
(Efter Fairholt.)


Fig. 6. Ludvig I af Huset Anjou, Konge af Neapel.
(Efter Fairholt.)


Fig. 7. Mand med Bjælde-Skærf.
(Efter Fairholt.)

Betragter vi alle disse vekslende Moder, der i det 14de og
15de Aarhundrede afløste hverandre, saa er der, trods deres
indbyrdes Forskel, dog et fælles Særpræg. Det, som de alle
tilstræbte, var jo at skabe en ny Dragt, paa een Gang
hensigtsmæssig og skøn. Det hensigtsmæssige var givet i den
korte, verdslige Dragt. Men for det skønne ejede man intet
andet særligt Udtryk end det langstrakte. Hver Gang der da
skal spilles den sidste Trumf ud, den Prydelse anbringes,
der skal gøre denne korte Dragt berettiget som Festdragt,
saa tyr de alle til det ene og samme Middel: urimeligt at
forlænge et enkelt Parti (Fig. 2). Dette fælles Racemærke
giver dem tilsammen et højst pudsigt Præg. Trods al
Opfindsomhed forresten, er det ikke muligt at skjule denne ene
Tilbøjelighed, der straks røber deres Herkomst (Fig. 3). Iøvrigt
maa man lade dem, at de var indbyrdes afvigende og fantastiske
nok, alle disse Mandshætter med Hale, der stundom naaede Jorden;
disse Kvindesæt, som himmelhøje Kræmmerhuse ombølgede med Flor
(Fig. 4); Bjældelænker ned ad Ryggen som afrevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>