- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
11

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Middelalderens Klædedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dragt, Trøjen, Vamsen. Men næppe kaldtes der til Fest, før alle
som en anlagde den lange Kjortel og Kappe. Uden den var det
uhøvisk at stedes for Kvinder, endsige da for Fyrster eller i
Guds Hus. Kun den var den sande, ene skønne Dragt, den festklædte
Skares, Kirkens, Englenes.

illustration placeholder

Fig. 1. Lang og kort Dragt.
(Efter Fairholt.)

Set i Tidens eget Lys var dog maaske Forskellen mellem de to
Arter af Dragt mindre paafaldende. Forholdet var uden Tvivl dette,
at enhver velstillet i Reglen gik i lang Dragt og kun, naar hans
Syssel for en Stund krævede det, kastede Kappen og vel hyppigt
Kjortelen med. Omvendt frembød de fodside Klæder flere Fordele,
end vor Tid straks falder paa. De svarede ikke ilde til Datidens
ufuldkomne Opvarmningsmidler. Og færdedes man paa Rejser med
Udsigt til Natteleje enten paa bar Jord om et Baal eller højst paa
en Bænk med Halm, saa var en lang, skindforet Kappe ubetalelig.
Det var ikke tilfældigt, at man i Norden betegnede Kappe og
Overdyne med samme Ord (Feldr).

illustration placeholder

Fig. 2. Vide Ærmer og Hue-Svans.
(Efter Fairholt.)

Men hvilke Fordele de end i det enkelte kunde byde, vist er det,
at de lange Klæder i det hele var uhensigtsmæssige. Hvad enten
man tumlede sig til Hest eller til Søs, pløjede eller drev sit
Haandværk, var denne lange Kvindedragt unaturlig for Mænd. Der
maatte gives en Form for sømmelig Klædning, der ganske
anderledes svarede til Livets Krav.

Omtrent fra Aaret 1300 lader der sig spore en underlig
Uro i Middelalderens Historie. Efter at Korstogene
og med dem Kirkens Blomstringstid var omme, begyndte
noget nyt at bryde frem. Foreløbigt ytrede det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free