Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1580. R. A. – Smlgn. Afbildningen i Braunius: theatrum urbium IV. – 3 Arbejderne skal møde med "Spader og Hakker". Tegnelser over alle Lande 15 Juni 1566. R. A. – "Volden paa Bahus" 1584. Topog. Saml. Bahus no. 5. R. A. – 4 "Volden paa Akershus paa den Side mod Klippen aldeles nedfalden". En Voldmester, Valentin Graver, sendes derop.
Skaanske Tegnelser 20 Marts 1594. R. A. – 5 "Voldmuren". "Brystværn af hugne Sten". Danske Samlinger V 151, 167 og 169. – Tapet-Afbildningen paa det oldnordiske Museum
i København. – 6 A. Schultz: Das höfische Leben zur Zeit der Minnesinger I (Leipzig 1879) 16. – 7 Se Tegningerne og Beskrivelserne i Brauns theatrum urbium IV. – Brunius: Beskrifn. öfv. Helsingborgs Kärna. Lund 1845. S. 19. – Trap: Stat. top. Beskr. af Kongeriget Danmark. 2den Udg. III 245-47.
S. 30. 1 H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter II 382. – 2 Brunius: Konstanteckningar under en resa 1849. (Lund 1851.) S. 116. – 3 Aarsberetn. f. 1875 fra Foren. t. norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. S. 20-30. – 4 Lars Salvius: Beskrifning öfver Upland (Stockholm 1741.) S. 168. – 5 Forfatterens egne Undersøgelser.
S. 32. 1 Viollet-le-Duc: Dictionnaife raisonné de l’architecture I "architecture
militaire"; II "bastion". – Max Jahns: Handbuch einer Geschichte des Kriegswesen von der
Urzeit bis zur Renaissance. 2te Lieferung. (Lpzg. 1880.) S. 1155-91. I dette Skrift, der
selvfølgelig især tager Hensyn til Udviklingen i Hovedlandene, fremhæves ikke Overgangen
fra "Runddele" til "Bastion" saa skarpt som af mig. Dette er uden Tvivl rigtigt, naar
Hensyn tages til den almenevropæiske Udvikling, idet den forsøgsvise Overgang fra murede
"Runddele" til indvendigt murede Bastioner med Jordklædning udenom rimeligvis er
foregaaet gradvis og næsten umærkeligt. Albrecht Dürer bruger Aar 1527 de to Benævnelser
"Pastey" og "Rundel" i samme Betydning (S. 1184). Anderledes stillede Forholdet sig i
Norden, hvor man havde ondt ved at følge med og derfor stundom kom til at springe
Mellemled over. Her danner Indførelsen af Bastioner i Midten af det 16de Aarhundrede en
skarp Modsætning til den tidligere Befæstningsmaade med Runddele. – 2 Littré: Dictionaire de la langue francaise "boulevard". – Grimm: Deutsches Wörterbuch II "Bollwerk". "Dieses Ausdruck scheint erst die Kriegskunst des 15 Jahrhundert einzuführen; aus dem 14 ist kein Beispiel zur Hand" o. s. v. – 3 Oplysende med Hensyn til Navnets Opstaaen er et Udtryk som dette om Nuys Belejring Aar 1474 .... chacune d’elles [les portes] avoit en front son boluvert à maniére de bastillon. Viollet-le-Duc I 417-18.
S. 33. 1 Brugen af Ordet Bulværk i Betydning af Bastion er meget sjælden i Norden. Aar 1619 synes det at være taget i denne Betydning i et Kongebrev, Norsk Magasin II 295. En af de sidste Gange, de forekommer, er Aar 1772. (Forsøg i de skønne Videnskaber X
173.) – Jeg er iøvrigt kommen i Tvivl om, hvorvidt det er det franske "bastion", der er
blevet til "Postej"; det er maaske snarere det italienske "bastia" (= bastione), der er blevet fordrejet, thi det var vistnok fra Italien, at de indførtes til Tyskland og Norden. Saavel bastia som bastion kommer af samme Rod, det gammelt romanske "bastire", paa Fransk "bâtir". Smlgn. Max Jähns: Handbuch einer Geschichte des Kriegswesens von der Urzeit bis zur Renaissance. 1 te Lieferung. Lpzg. 1880. S. 1120 Anm. 3. – 2 Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 70. – 3 Saaledes forstaar jeg Gangen i den Række temmelig utydelige Befalinger om Fæstningsværkerne, der findes i Danske Samlinger V 135-36, 140, 155 fgg. og Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 282-83, 287, 296, 302, 309, 330, 338.
S. 34. 1 "Postejer" omtales ikke en eneste Gang i de mange Dokumenter vedrørende
Københavns Befæstning i det 16de Aarhundrede, der findes i Københavns Diplomatarium
I-IV. – 2 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 90 fg. – 3 Formen er tydeligt gengivet paa Hans Kniepers Tapet. (Nationalmuseet i København). – 4 Tegningen i Oskar Alin: Sveriges Nydaningstid. Stockholm 1878. S. 411. – 5 Viollet-le-Duc: Dictionnaire raisonné de l’architecture II 229. – De ældre betegnes som circulaires I 429. – 6 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 205. – 7 Den mærkelige stjerneformede Vold om Nørrevosborg i Jylland (Burman Becker: Efterr. o. d. gl. Borge i Danm. og Hertugd. II 69), de underlige Bastioner ved Skovgaard øst for Randers, hvor ved hvert Hjørne den ene Voldside er fortsat længere end nødvendigt, saa at den anden maa gøre et retvinklet Knæk ud efter for at støde til den (K. Hansen: Danske Ridderborge. Kbhvn. 1832. Afbildning S. 120) og de tydeligt runde Bastioner v.ed Faarevejle paa Langeland (B. Becker III 27-31, smlgn. Afbildn.) er muligvis de ældste Eksempler paa Bastioner ved danske Herregaarde.
S. 35. 1 Forfatterens egne Iagttagelser paa Stedet. – 2 T. A. Becker: Prospect. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
