- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
194

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hundrede- ja i tusindvis fra Holland,[1] saa lidt som
at Norden selv gennemstøvedes for at opdage gode Arter, der alt
havde staaet deres Prøve. Det var sikkert en ypperlig Anvisning,
som Frederik den Anden gav, da det gjaldt om at faa unge
Valnødtræer til Udplantning i Frederiksborg Slotshave, at lede
godt efter i Kannikehaverne i Roskilde.[2] Men hvad
der unægtelig forundrer, det er den Uforsagthed, hvormed man
søgte at byde Klimaet Trods og dyrke Træer her, hvis Frugter
kun med største Vanskelighed kunde bringes til Modenhed under
saa kølige Forhold.

Det var allerede at strejfe Grænsen, naar man i de tre Riger
lagde sig ivrigt efter Dyrkning af Vinranker. Alt Kong Hans
kunde befale sig tilsendt en Kurv med Vindruer fra sin Vingaard
i København.[3]
Johan den Tredje lod plante Ranker
ved Kalmar.[4] Christian den Fjerde var i den Grad
opsat paa Vindyrkning, at han, efter aarligt at have forskrevet
et jævnt Antal Ranker fra Holland, i Aaret 1610 endog drev det
til at indføre 200 Stykker paa een Gang.[5] Fra Bergen
berettes, at den første lutherske Biskop, Gjeble Pedersøn, havde
anlagt en ypperlig Have ved Hjælp af en flandersk Gartner, men
forgæves anstrengt sig for at faa Vindruerne modne. Han tog da
de umodne Druer og lod dem ophænge over sit Bord, for at fremmede
kunde se, at Vindruer kunde om ikke modnes, saa dog vokse i
Norge.[6]

Men Urimeligheder forlangte man, naar man, selv om det saa blot var
i Danmark, lagde sig efter Dyrkning af Figen og Mandler. Ikke desto
mindre forsøgte man herpaa. Frederik den Anden lod plante i
Skanderborg Slotshave ti Figentræer og tyve Mandeltræer,[7]
og Christian den Fjerde gik baade ved Rosenborg Slotshave og
andetsteds trøstigt i Faderens Fodspor.[8] Saa underligt
det lyder, synes Forsøgene at være lykkedes nogenlunde. En senere
Forfatter paastaar i det mindste, at saavel Mandler som Figen modnes
i københavnske Haver ligesom i Italien, og anfører derpaa som Vidner
Lægerne Finke, Bartholin, Worm o. s. v., der selv skal have smagt
dem.[9]

Uden at træde Tiden for nær, tør man dog maaske antage, at de
i Reglen har været lidt beske. Det samme gjaldt uden Tvivl om
megen af den øvrige Frugt, især den, der dyrkedes i de nordligere
Strøg. Det lyder saaledes ingenlunde lovende, naar den


[1] Foruden de ovennævnte
Steder se ogsaa Sjællandske Tegnelser 29 September 1581, 25 November 1594,
1 Maj 1595 og 27 Juni 1596. R. A.
[2] Sjællandske
Tegnelser 26 Januar 1585. R. A.
[3] Nye danske Magazin V 124.
[4] Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 100
og Anm. 2.
[5] Friis: Saml.
t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 52.
[6] Sagen og Foss: Bergens Beskrivelse. Bergen
1824. S. 414-15.
[7]
Tegnelser over alle Lande 30 Septbr. 1569. R. A.
[8] Friis: Saml. t.
dansk Bygn.- og Kunsth. S. 51-52.
[9] Joh. Craphth: Pæan danicus. 1619, p. 20-21.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free