Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigtig store Familjefester, et Bryllup eller en Begravelse, der
kunde sætte Borgen helt paa den anden Ende, faldt ogsaa altfor
sjældent for. Hvor hentede man da Trøst mod Boligens Uhygge i
Mellemtiden? Der var to Veje, ad hvilke man søgte Savnet stillet.
Hver især blev de, uden at man maaske var sig det fuldt ud
bevidst, et uundværligt Tilbehør for Gaarden, en Del af Hjemmet.
Den ene Trøster var Haven. I Betragtningsmaaden af denne foregik
der i det 16de Aarhundrede et mærkeligt Omslag. Den gammeldags
Opfattelse var, at en Have ved en Borg var saa temmelig en Uting.
Anbragtes den paa Borgøen, var det et urimeligt Misbrug af Plads,
der nok en Gang ved en Belejring skulde hævne sig. Og lagdes den
udenfor Graven, saa frembød den kun nye Mangler: et Skjulested
for Fjender tæt ind paa Livet af Borgen, en yderst farlig Plads
for Kvinderne at færdes paa, lige saa usikker som Skoven selv.
Nej, en Humlehave bag Ladegaarden, en Kaalgaard og saa en lun,
lille Plet til de fornødne Bistader, det var alt, hvad Have der
havde hjemme ved en Borg. - Et Par Slægtled efter, og Have var
trods alle dens Ulemper bleven til næsten en Nødvendighed ved
hver en Gaard, et yndet Opholdssted for Mænd som for Kvinder,
plejet med en Kunst og en Omhu, der vilde forbavse selv Nutiden.
Grundene til dette Omslag lader sig for en Del paavise.
Tidligere havde Kirken været saa godt som den eneste Havedyrker
i Norden. Intet kunde kappes med disse Klosterhaver i By og paa
Land, hvorfra Omegnen i vide Krese ikke blot forsynedes med
Lægemidler, men ogsaa modtog Blomster og Frugter som Gave, fine
Smaavink, der ikke forfejlede deres Virkning. Men alt dette
omstyrtedes ved Reformationen. Klostrene inddroges, og de
tarveligt stillede Præster skulde vel vogte sig for at holde
kostbare Haver. Her som paa andre Omraader tog imidlertid
Kongen og Adelen Arv efter Kirken. Og i Ordets egentligste
Forstand, thi Haverne laa jo fuldt færdige om Klostrene, der
nu gik over i Regeringens og Adelens Eje. Ofte var vistnok de
samme Folk at faa, der hidtil havde været anvendte til deres
Dyrkning. Det kom blot an paa, om de nye Ejere ikke var
Barbarer nok til at lade alt forfalde.
I denne Henseende var det et heldigt Sammentræf, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
