Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et andet Rum, som har Krav paa særlig Opmærksomhed, var det,
der i Datidens Sprog benævnedes "Hemmeligheden". Det var klart,
at Hensynet til Forsvaret bød at have slige Rum i selve
Hovedbygningen. Det kunde jo hænde, at Besætningen under en
Belejring i lange Tider blev afskaaren fra at færdes udenfor
denne Bygning. Men med Datidens Begreber om Renlighed var det
ikke nogen let Opgave at bringe dette nødvendige Lukaf i
Samklang med Husets Beboelighed. Udviklingens Gang giver os et
mærkeligt Indblik i selv de simpleste Kulturformers langsomme
Vækst.
Den ældste Maade at løse Opgaven paa var at anbringe en stor
Kloak midt i Huset. Naar man saaledes havde skjult dette
uundgaaelige Onde, havde man gjort alt, hvad der med Billighed
kunde forlanges. Der var imidlertid en anden Sans, som ogsaa
var udsat for Indtryk, men for denne gjordes der kun lidet. Man
fandt sig med mærkelig Ro i, at Værelserne lidt efter lidt alle
forpestedes. Der er noget eget uhyggeligt ved midt under
Skildringen af Middelalderens Pragt og Herlighed at kaste et Blik
paa disse Forhold og faa et Indtryk af, hvorledes det hele i
Virkeligheden maa have taget sig ud. Man tænke sig f. Eks. en
af hine store Rigsdage mod Slutningen af Kejser Frederik
Barbarossas Regering, hvor ingen enkelt Hal kunde rumme den
Mængde af Fyrster og Riddere, der var komne sammen for at hylde
ham, og hvor der udfoldedes en Pragt, som satte hele Samtiden i
Begejstring. Og saa forestille man sig som Festens Skueplads en
Sal, gennemtrukken af den modbydeligste Stank, en Scene som den
i Erfurt Slotssal 1183, da Bjælkerne under Gulvet – i Aaringer
paavirkede af Kloakens fortærende Dunster, nu pludseligt
overbetyngede af den talrige Forsamling – med eet brast, saa at
otte Fyrster, en Mængde Adelsmænd, hundrede Riddere og en Skare
af andre fandt en forfærdelig Død i Kloakgruben forneden, medens
Kejseren selv kun reddede Livet ved hurtigt at springe hen og
slippe ud ad et Vindue.[1]
Belæringer som denne maatte nødvendigvis gøre Indtryk.
Man henlagde da dette Rum til særlige Taarne. Især i
Frankrig arbejdede man utrætteligt paa at indrette et
sligt Taarn, hensigtsmæssigt ventileret, passende for
en stor Besætning. Taarnet paa Slottet Marcoussis er
et af de ypperste Værker i saa Henseende.[2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
