- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
163

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgestuen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Køkkenets Piger; oppe i Huset langvejs at bringe Mad til og
Anledning til bestandig Støj paa Vindeltrappen. Det var derfor meget
vanskeligt at anbringe Borgestuen paa sin rette Plads. Opgaven
løstes forskelligt, næppe noget Steds til fuld Tilfredshed.

En Maade at ordne Sagen paa var at lægge Borgestuen ikke i
Kælderen, men lige oven over denne, saa at Maden let kunde
bringes did, uden at dog de to Befolkninger ellers fik noget med
hinanden at gøre. Saaledes havde man baaret sig ad paa det gamle
Krogen, hvor Borgestuen indtog hele Stueetagen i østre Fløj ud
mod Sundet.[1] Paa omtrent lignende Maade synes man at
have ordnet Forholdet paa Kronborg.[2] Andet Steds
lader det til, at man har ladet Svendene holde Maaltid i
Kælderen tæt ved Køkkenet, men forresten tilbringe den øvrige
Tid af Døgnet i en Borgestue oven over. Saaledes f. Eks. paa
Glimminge.[3]
Ifølge Christian den Tredjes Hofordning
skulde derimod Svendene netop opholde sig hele Tiden i samme
Stue, hvori der spistes, i hvilken Anledning den straks skulde
fejes, naar Maaltidet var omme.[4] Paa Gisselfeld
synes man at have lagt Borgestuen saa langt fra Køkkenet som
muligt, idet Svendenes Opholdsstue her var i nordre Længes
øverste Stokværk.[5]

Som sagt, Sagen kunde ordnes paa mange Maader, Ulemper var
derved dem alle. Grunden hertil laa ikke mindst i, at
Borgestuens Befolkning var yderst broget sammensat. Den bestod
ikke den Gang som nu af Tyende til at udføre Landbrugsarbejde.
Sligt besørgedes for største Delen af hoveripligtige Bønder;
den nødvendige faste Stok af Røgtere, Svinemænd o. s. v. havde
deres Hjem i Ladegaarden. Nej, Borgestuens væsentligste Mandskab
udgjordes af haandfaste Svende, Gaardens Besætning i snævrere
Forstand, der kun var til for at forsvare Borgen og af fredelige
Sysler blot gav sig af med at sørge for Borggaardens Heste samt
Jagthundene. Naar de havde gjort deres Vending i Stalden, skudt
til Maals og prøvet Kræfter, var i Reglen Dagens Dont til Ende;
Resten af Døgnet viedes alt efter hver enkelts Natur til Søvn,
Dobbel, Fjas eller Øldrik.

Midt i denne temmelig uhyggelige Bande stak nogle unge
Mennesker stærkt af ved deres Udseende og Væsen. Det var unge
Adelsmænd, der i disse ejendommelige Omgivelser fik deres
Opdragelse fuldendt, lærte "Rytteri og Gudsfrygt", som Datiden


[1] Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist.
S. 168.
[2]
Samme Skrift S. 357.
[3] Historisk Tidsskrift V 611.
[4] Nye danske Magazin
I 251.
[5] Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld.
S. 326.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free