- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
157

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almindeligt Indtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor forsvarligt tilgitres med Jærnstænger som i et
Fængsel[1] (Fig. 131).

illustration placeholder

Fig. 132. Vindues-Sæde i øvre Stokværk paa Vedbygaard (Sjælland).
(Tegnet af V. Ahlmann.)


Selv i et Fængsel søger alt jo hen mod Lyset. Det samme
var Tilfældet her. Paa Siden i Murens Vinduesfordybninger
var der hyppigt anbragt Afsatser, Mursæder eller ligefremme
Stenbænke[2] (Fig. 132), hvor man kunde nyde
Vinduets Goder. Disse Pladser har sikkert været meget yndede.
Oppe i Riddersalen, hvor Udsigten var vid og intet Jærngitter
spærrede, sad man ypperligt dér, to og to, med Benene oppe paa
Kanonen imellem. Nede i Dagligstuen var det efter
Omstændighederne den bedste Plads Dagen igennem for Kvinderne
med deres Arbejde.

Det sparsomste Lys ramte Stuens Loft. Dunkelheden deroppe
forøgedes yderligere ved, at det var højt,[3] i
Reglen i de nedre Stokværk hvælvet for at give det yderligere
Styrke. Var Stuen stor, bares det ofte af en Pille i Midten,
der som en tung Drypstens-Masse sænkede sig ned og skyggede
for Stuens Indre. Trods sin Højde hvilede Loftet som et graat,
ubestemt Tryk over Stuen, skummelt ved Dagslys, i Kærteglans
et Fristed for Osen og Røgen.

Hvor smukt Rummet i sig selv end stundom var, kom det sjældent
eller aldrig til sin Ret. Først en Eftertid har bragt det for
Dagen ved at hugge Vinduesaabningerne store og lade fuldt
Dagslys falde ind. De endnu bevarede Pillesale paa Herregaarde
fra det 16de Aarhundrede viger ikke i Kraft og i Ynde for, hvad


[1] Jærngitter for Vindue kaldtes dengang for "Jærn-Sprinkel". Da Lundegaard i Skaane opførtes Aar 1579, blev der sat Jærn-Sprinkel i mindst 19 Vinduer. Malmøhus Lensregnskab 1579. R. A. -- I Christian den Fjerdes og Enkedronning Sophias Kamre paa Aarhusgaard havde man, rimeligvis af Bekvemmelighedshensyn, undladt at anbringe
Jærnstænger. Men da der Aar 1590 skete Indbrud sammesteds, og det paa Væggen opslagne
Klæde blev bortstjaalet, maatte Vinduerne ogsaa her forsynes med Jærngitter. Jydske
Tegnelser 17 August 1590. R. A.
[2] To med slige Stenbænke forsynede Vinduer findes endnu paa Vedbygaard paa Sjælland. (Ældre nordisk Architectur 2den Række). -- I Liunggreen’s Skånska Herregårdar VI findes en meget anskuelig Gengivelse af Vinduessæderne paa Glimminge.
[3]
Som Eksempel paa Værelsernes betydelige Højde kan anføres, at paa Katholm i Jylland er Værelserne i nederste Stokværk ni Alen høje, i øverste henved ti. Burman Becker: Efterr. o. d. gl. Borge i Danmark og Hertugd. III 36.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free