- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
154

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkunst - Almindeligt Indtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter maatte allerede Vandkunsten paa Frederiksborg lægges saa
godt som helt om;[1] og Sommeren efter Frederik den
Andens Død blev det samme Tilfældet med den paa Skanderborg.[2]
Regeringsraaderne søgte at undgaa sligt ved i dyre Domme at lønne
en Vandkunstner, der til Stadighed skulde have Opsyn med
Vandledningerne paa Skanderborg og Koldinghus.[3] Tre
Aar efter var man akkurat saa vidt, at begge disse Anlæg maatte
underkastes en storartet Hovedreparation.[4] Frederik
den Anden havde ladet anlægge en Vandkunst baade paa Riberhus og
paa Vordingborg. Faa Aar efter var de ikke i bedre Orden, end at
Bønderne maatte age Vand til Vordingborg, og Beboerne paa Riberhus
være glade endda, om de kunde faa Vand ledet ind fra Slotsgraven.[5] Christian den Fjerde ramte
uden Tvivl Sømmet paa Hovedet, da han
paa Frederiksborg afskaffede de underjordiske Trærender, der
nødvendigvis maatte bortraadne, og lod Ledningen lægge i Form
af Blyrør omgivne af Murstenshvælving. Ikke desto mindre havde
han den Ærgrelse, kort efter at Neptunbrønden var opstillet, at
maatte rive den ned igen paa Grund af Uorden i Ledningen.[6]

Begejstringen for Vandkunster var et ægte Barn af Renæssancen,
et udtryksfuldt Udbrud af den Tid, hvis Væsens Higen var det rige,
det friske, det sprudlende. Men det gik med Vandkunsterne i Norden
som med saa meget andet, ædlere og bedre, der af Renæssancen var
ført hid. Tidens Fylde var endnu ikke kommen. Uden Rod i
Forholdenes Natur, uden noget indre Væld, der kunde fylde disse
Former og give dem Liv, tabte Bevægelsen sig atter. Den var kun
et Laan og blev aldrig Eje.

*



Hvorledes saa der nu ud i disse Bygningers Indre? Naar man traadte
ind ad Taarndøren for at stige op ad Vindeltrappen, saa slog En
straks denne ejendommelige Luft i Møde, der aldrig fortog sig,
hvor gammel end Bygningen blev. Iskold til langt ud paa Sommeren,
lun, næsten trykkende endnu hen ad Juletid, var den en simpel
Følge af de tykke Mure, bestandig en Aarstid bagefter Livet
udenfor. Den stemmede vel med Bygningens hele Præg. Thi overalt
fra Loft og til Kælder laa der noget indesluttet, trist
og betagende, der svarede til Bygningens alvorlige Bestemmelse.
Dette Præg var end ikke Renæssancens ypperste Kunst i

[1] Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist.
S. 212.
[2]
Jydske Tegnelser 14 Juli 1588. R. A.
[3]
Jydske Registre 20 September 1589. R. A.
[4]
Skaanske Tegnelser 30 Maj 1592. R. A.
[5]
Thorup: Hist. Efterr. om Riberhus. Ribe 1835. S. 30. -- Sjællandske
Tegnelser 2 Novbr. 1586 og 4 Juli 1593. R. A. -- Jydske Tegnelser
23 Juli 1595. R. A.
[6]
Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 261-62.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free