- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
152

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begejstring for Vandkunsterne og deres ejendommelige Skønhed.
En ny sindigere Slægt var opvokset, der saa mere ligegyldigt
paa det hele. Man faar et Indtryk af denne Aand ved at høre de
Bestemmelser, der blev trufne i den sidste Tid af Formynder-
Regeringen. Da det uskønne Syn af den forfaldne Vandkunst i
Koldinghus Borggaard endelig nødte Regeringsraaderne til at
gøre noget, henvendte de sig vel til en Stenhugger. Men denne
Gang lød ikke Bestillingen som i Herman Stenhuggers Tid;
Betalingen var vel den samme, men for disse Penge skulde han nu
selv levere baade Malm og Sten.[1]
Man var øjensynligt
ikke til Sinds at ofre for meget. Det samme klang igennem, naar
man til Oprettelsen af en Vandkunst helt fra ny af paa Malmøhus
kun bevilgede 800 Kroner.[2] Det udtryktes tydeligt,
da man paa Vordingborg og Skanderborg, hvor de tidligere
Vandkunster var kommen i Uorden, indskrænkede sig til at lade
anbringe en Pumpe i Stedet.[3]

Men med Christian den Fjerdes Tronbestigelse begyndte igen en
gunstig Tid. Thi hvor meget han end afveg fra sin Fader og
Bedstefader, i een Ting svigtede han ikke Slægtens
Overleveringer, det var i Kærligheden til Vandkunster. De gamle
Rigsraader fik i saa Henseende ingen Skam af hans Opdragelse.
Hans ypperste Værk blev Frederiksborg. Vandspringet i
Slotsgaarden her blev smukt udført af den hollandske Billedhugger
Adrian Vries, om end denne røbede en mærkelig Fattigdom paa Ideer,
idet han laante Grundtanken fraNeptunbrønden paa Kronborg og
indskrænkede sig til at ændre lidt ved Enkelthederne (Fig. 129).
Men de Summer, der gik til, var fuldt saa storartede som under
Frederik den Anden. Og i een Henseende overgik Christian den
Fjerdes Værk det tidligere, idet Vandet paa Frederiksborg
lededes ind paa endnu flere Steder end paa Kronborg. Det var
ikke blot til Køkken og Stegers, til Badstue og til
"Sølvbrønden" i Kongens Gemak, at Vandet blev lagt ind her, det
lededes ligeledes til Vinkælderen, ja til Krybberne i Staldene.
Om det saa var ude i Søen selv, saa stod det op i høje Spring fra
en Metalhjort forfulgt af Hunde.[4]

Alle disse Værker, Frederik den Andens som Christian
den Fjerdes, fik samme Skæbne. De jydske ødelagdes under
Trediveaarskrigen, de to berømte Neptunbrønde paa Kronborg og


[1] Sjæll. Tegnelser
29 Februar og 14 Maj 1596. Jydske Tegnelser 29 Febr. 1596. R. A.
[2] Skaanske Tegnelser 23 April
1594. R. A.
[3] Sjællandske Tegnelser
4 Juli 1593 og Jydske Tegnelser 28 April 1596. R. A.
[4] Beskrivelse af
Vandkunsten paa Frederiksborg findes i Friis: Saml. t. dansk
Bygn.- og Kunsthist. S. 254-64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free