Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adelen, ansporet af Kongens Eksempel, begyndte paa lignende
Foretagender. Peder Oxe fik sig indrettet en Vandkunst paa
Gisselfeld, til Dels udført af de samme Folk, der havde arbejdet
for Kongen.[1] Og ikke mange Aar efter lod Tyge Brahe
udføre de sindrige Arbejder af lignende Natur paa Uranienborg.
Dette opfordrede Kongen til nye Anstrengelser.
Vandledningsarbejderne paa Kronborg synes at være bleven
foretagne i to Hold. Det første Værk kender vi allerede andet
Steds fra. Det var det samme, hvorved Helsingør Aar 1576 fik
sit Vandværk bragt i Stand, idet Kongen lod Vandet fra
"Hestekilden" lede igennem Byen ud til Kronborg, saa at begge
Parter blev forsynede.[2] Vandspringet i Slotsgaarden
blev ret anseligt; under et Forbrug af seksten Tønder Vand i
Timen sendte det en Straale til Vejrs paa 36 Fods Højde.[3]
Men denne Vandkunst, der maaske i Aaret 1576 med Ære kunde hævde
sin Plads, var seks Aar efter, da Uranienborg var færdig eller
lige derved, sunken ned til et Værk af anden Rang. Uranienborg
overtraf alt andet ved den mærkelige Dristighed, hvormed Vandet
her var ledet ind foroven og forneden. Det samme maatte bringes
i Værk paa Kronborg. Men til dette langt større Forbrug vilde
Vandspringet i Gaarden med dets seksten Tønder Vand i Timen
langtfra slaa til. Frederik den Anden skyede da ikke det
vidtløftige Arbejde at begynde helt forfra ved at lade et nyt
Vandværk oprette. Vandkunstneren Mester Hans maatte atter til,
og fra Kildespring ude i Marken førte han nye Ledninger ind, saa
at ikke blot Vandmassen til Springvandet blev forstærket, men
Vand skaffet ind til Badstue og Stegers, til Bryggers og Bagers,
til Dronningens Køkken saa vel som til det "gemene" Køkken, ja
helt op til "Sølvbrønden" i Dronningens eget Kammer.[4]
Med alt dette var Uranienborg dog kun indhentet, ikke overtruffet.
Det kunde kun ske ved at give hele Vandkunsten et Udstyr saa rigt
og storartet, at ingen Undersaat skulde kunne tænke paa her at
kappes. Denne Vej valgte Kongen. Det er et tiltalende Billed af
det hele mærkelige Forhold mellem Frederik den Anden og Tyge Brahe,
som man faar ved her paa et enkelt lille Punkt at iagttage dem.
Paa den ene Side uafbrudt Kappestrid. Men midt under denne det
troligste Sammenhold, der lod Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
