- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
104

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvad der imidlertid virkede hæmmende paa de nye Gaardes
ensartede Ydre var, at meget hyppigt Emnerne dertil blev tagne
fra ældre, dødsdømte Bygninger; Klostre, Kirker, stundom ogsaa
Slotte blev nedrevne og Stenene anvendte andetsteds. Ved de to
store Bygningsforetagender, hvormed Frederik den Anden begyndte
sin Regering: Opførelsen af Frederiksborg og Skanderborg Slot,
gik paa hvert Sted betydelige Nedrivninger forud. Emsborg Kirke
med tilhørende Bygninger blev nedbrudt for at anvendes i
Skanderborgs Mure;[1] Stenene til Frederiksborg
hentedes for en Del fra Dronningholm Slot og vistnok ligeledes
fra Asserbo og fra Ebbelholt Kloster.[2] Af Præstø
Kloster kom 41.000 Sten i Københavns Slot,[3]
Søborg og Gurre førtes til Kronborg, Resten endte som Skorstene i
Lensmandens Gaard i Helsingør.[4] Poul Vernike fik
Sten fra S. Agnete Kloster i Roskilde,[5] Anders
Barby fra Sortebrødre Kloster sammesteds, Korfits Ulfeld købte,
hvad der blev tilovers, for at opføre Selsø[6] o. s. v.,
o. s. v. Ingen overtraf dog Gustav Vasa i at nedbryde Kirker og
Klostre for deraf at bygge Slotte. Kronoberg Slot er saaledes
opført af Sten fra Klostrene i Wexiø; Vadstena Slot af Sten fra
Alvastra og Skenninge Klostre; Gripsholm af Stenene fra
Mariefreds og Vårfruberga Klostre; Vesterås af Dominikanerklostret
samme Steds; til Upsala Slot medgik S. Mariæ og S. Petri Kirker,
Graabrødre-Kloster og Erkebispens store Residens[7] o. s. v.

Man har senere været tilbøjelig til at se en indre Forbindelse
mellem denne Slotsbygningernes kirkefordærvelige Tilbliven og
den Vanskæbne, der ramte dem og deres Beboere. Intet af hine
danske Slotte har holdt sig til vore Dage; og saa godt som hver
af Gustav Vasas nybygte Borge blev Vidne til hans Børns Ulykke:
paa Vadstena vanæredes hans Datter, Sønnen Magnus styrtede sig
dér i Vanvid i Slotsgraven; første Gang, det erobredes, var, da
Brødrene kæmpede indbyrdes; paa Upsala myrdede Erik med egen
Haand en uskyldig Undersaat; Vesterås saa een, Gripsholm (Fig.
98) to af Gustav Vasas Sønner som Fanger; paa Ørbyhus lod den
ene Broder den anden myrde.[8] Selv om man nu ikke vil
gaa saa vidt at antage nogen indre Forbindelse mellem Bygningernes
Tilbliven og saadanne Begivenheder, saa er det dog vist, at den
Vandalisme, der gik forud for disse Bygningers Opførelse, efterlod
sig blivende Spor i selve deres Mure. Hvor som


[1] Tegnelser over alle Lande 6 Oktober 1561.
R. A.
[2] Friis: Saml. til
dansk Bygn.- og Kunsthist. S 209. -- Jonge: Danmarks Beskrivelse.
S. 80.
[3] Tegnelser over
alle Lande 16 Februar 1563. R. A. -- No. 868 k. 4to. N. K. S.
[4] Sjællandske Tegnelser
1 November 1577. R. A.
[5] Sjællandske
Tegnelser 4 April 1579. R. A.
[6]
Tegnelser over alle Lande 6 Marts 1560. R. A. -- Til Opførelsen
af Borreby skal Johan Friis have benyttet Materialierne fra Vor
Frue Kloster i Skjelskør. Danske Samlinger 2den Række V 69.
[7]
Brunius: Konstanteckningar under en resa år 1849. S. 123, 316,
326, 470 og 652.
[8] Brunius vender oftere i
ovennævnte Skrift tilbage til den Forbandelse, der synes at
knytte sig til Gustav Vasas Slotte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free