- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
100

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udviklingens Gang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en stærk Tilbøjelighed til at overskride Grænsen og paa egen
Haand strejfe ind i det skønnes Egne. Aarhundredet igennem
var denne Tilbøjelighed i stadig Stigen, saaledes at man heri
endog har en ret paalidelig Maalestok for Bygningernes Alder.
Skøndt hørende til en og samme Familje, var der en paafaldende
Forskel mellem den gamle, alvorlige Slægt med disse strenge,
formfattige Vægflader, disse skumle Taarne med Taget ned i
Øjnene, og saa den unge Slægt med dens Rigdom af Vinduer og
Prydelser, med dens Vrimmel af opadstræbende Taarne og Spir
og Fløje, en nyfigen Flok Hoveder, der tittede over Reden, en
myldrende Vækst, der vilde ud over Hegnet. End ikke ligefremme
Fæstninger holdt sig fri; Kronborg som Stockholm Slot kappedes
med de øvrige, Renæssancens Aand viste sig mægtig i dem alle.

Man vilde imidlertid misforstaa denne Aand, hvis man opfattede
den som en blot tom Lyst til Pynt, en Trang til Forskønnelse,
selv om Bygningens Hovedformaal herved skulde svækkes. I sin
Renhed ytrede den sig i en skabende Kraft, der forvandlede,
forædlede hvad den berørte, uden derfor at afvige fra det
rette. Hin oven omtalte Formernes Vækst fra Taarnet til Huset
og videre til den firlængede Gaard var saaledes en ægte Ytring
af den nye Aand, paa engang stemmende med Forsvarets Krav og
dog baaren frem af en Trang, der kun kunde mættes ved Rigdom
og Fylde. Den nye Bygningsmaades Styrke bestod netop i en
inderlig Enhed mellem Hensigtsmæssighed og Skønhed. Den
udarbejdede det givne, men samtidig vidste den i den Grad at
indblæse hver Enkelthed nyt Liv, at de længe efter at have
tabt deres Hensigts-Værd endnu holder sig som Skønheds-Udtryk.
Skøndt Taarne og Tinder, Vindeltrapper ogtakkede Gavle
forlængst er sunkne ned til, som Riddervæsnet selv, at være
blot Ornament og Dekoration, er Øjet endnu ikke træt af hin
ejendommelige Skønhedsfylde, som Renæssancens Kunst har vidst
at udtrykke i disse Former.

Det vil da saaledes forstaas, at mange af hine Borge, især fra
Aarhundredets Slutning, kunde forene det ellers i sig uforenelige:
sluttet Fasthed, et gennemført Hensyn alene til Forsvaret, parret
med forunderlig Frihed og Ynde. For blot at nævne Slotte
har Norden ingensinde hverken før eller siden besiddet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free