- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
96

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løngange Smuthuller - Bygmesteren dræbes, Spøgeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilmurede. Faa Vorgaard fører der et Talerør fra Kælderen til
venstre for Porten (Fig. 94) op til Hovedbygningen, saa at man
herfra hviskende kan føre en Samtale med den, der befinder sig i
Kælderen, og ligeledes belure, hvad dér maatte blive sagt.[1]
Faa Glimminge i Skaane endelig findes de i en Form, der tydelig
viser, at de er beregnede paa særlige Forhold. Fra to godt
skjulte Rum i Kælderen, til hvilke man maa krybe ind, men som
hvert kan rumme et Menneske, fører to Talerør op, et til andet,
et til tredje Stokværk. Endnu kan man gennem disse Rør tydeligt
høre selv den sagteste Tale.[2]

Det laa i Sagens Natur, at alle disse hemmelige Indretninger,
Løntrapper, Smuthuller, Talerør o. s. v., for en stor Del tabte
deres Værd, naar flere var Medvidere i Hemmeligheden. Een kunde
imidlertid ikke holdes udenfor, det var Bygmesteren. Selv om
man ved Penge eller Trusler søgte at bevæge ham til Tavshed,
kunde han dog ufrivilligt komme til at forraade, hvad han
vidste, ved for andre at bygge Løndomme af lignende Art. Dette
var uden Tvivl en af de mange Grunde til, at man helst
indforskrev fremmede Mestre, der atter skyndsomst rejste, naar
Bygningen var færdig. En mere grundig Maade at sikre sig paa
var den at dræbe Bygmesteren, naar Værket var fuldbragt. Denne
Fremgangsmaade omtales oftere i middelalderlige Beretninger.
Den berømte franske Bygmester Lanfred skal saaledes være bleven
dræbt efter Opførelsen af Slottet Ivry, for at dette hans Værk
skulde blive ret enestaaende.[3] Ogsaa her i Norden
beretter Sagnet om slig hurtig Maade at afgøre Sagen paa. Peder
Gyldenstjerne skal under Opførelsen af Timgaard have ihjelstukket
Bygmesteren under Paaskud af, at Længerne ikke var blevne lagte
solret. En anden Bygmester skal han have sendt en Karl efter med
Befaling til at hugge ham ned, saafremt han, naar der raabtes,
at Gaarden sank, vendte sig om. Bygmesteren gik imidlertid ikke
i Fælden og slap saaledes uskadt bort.[4] Om Ingeborg
Skeel fortæller Sagnet, at hun skilte sig af med Bygmesteren, der
havde opført Vorgaard, ved at støde ham ud i Borggraven, hvor han
druknede.[5]

Ligger der end i disse Sagn blot en Efterklang af andre Tiders
Forhold, saa bærer de dog Vidne om, at Folketroen tidligt
knyttede Begrebet om noget uhyggeligt til de nye Borge. Man tager


[1]
Samme Skrift. V. Vorgaard.
[2] Historisk Tidsskrift V 585-86.
[3] Alwin Schultz: Das höfische
Leben z. Zeit der Minnesinger I 8.
[4] Nødskov: Beskr.
over Thimgaard. Viborg 1787. S. 123-24.
[5] Richardt og Becker: Prospekt. af danske Herreg.
V. Vorgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free