- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
86

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm mod Porten. Faldgitter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hul i den modsatte Mur. Bjælken maatte altsaa være saa lang,
at den kunde spænde over Portrummets Bredde og endda naa et
Stykke ind i hvert af de to Murhuller. Den maatte derfor ogsaa
være muret ind fra først af, thi at faa ny Bom sat ind siden var
et vidtløftigt Stykke Arbejde, en stor Del af Muren maatte da
rives ned for at skaffe den paa Plads. Men var den først derinde,
kunde den ogsaa gøre fortrinlig Nytte. De kunde saa dundre paa
Porten baade med Sten og med Rambuk; de kunde stikke Løftestænger
ind og vrikke i Takt for at faa Porten af Led. Egebommen knagede
kun, men knækkede ikke for saa lidt. Der maatte Kanonskud til,
eller Angriberne maatte møjsommeligt med Økser skrælle Hul paa
Porten, førend de kunde faa Bommen hugget over.

Sporene af denne gammeldags Slags Lukke er nu for største Delen
udslettede, Hullerne i Muren er som oftest bleven murede til.
Enkelte Steder har de dog holdt sig, saaledes f. Eks. baade paa
Vadstena Slot og paa Skarholt.[1] Den gamle Benævnelse
for Portner "Bomslutter" minder ogsaa endnu om hine Forhold.

Som yderligere Værn var stundom midt i Porten anbragt et Faldgitter,
der, til dagligt optrukket, i paakommende Tilfælde kunde sænkes og
saaledes som en stor Jærnrist afspærre Porten. Det kunde blive en
meget ubehagelig Overraskelse for Fjenden, naar Porten var sprængt,
at standses af denne nye Hindring. Havde Besætningen faaet Tid til
at ordne sig, kunde den fra en Barrikade i Portens anden Ende skyde
løs paa Angriberne, der, standsede, men ikke dækkede af Gitteret,
tæt som en Stime trængtes sammen af dem, der trykkede paa udenfra.
Et Par Skydeskaar i Portrummet nær ved Faldgitteret kunde ogsaa
gøre fortrinlig Nytte. Levninger af sligt et Faldgitter ses endnu paa
Akershus i Gangen, der fører ind til den indre Slotsgaard.[2]
I Porten paa Stenvigsholm er endnu Spor af den Fals, hvori Gitteret har
gaaet op og ned.[3] Hvor almindelige saadanne Gitre har været
hele Evropa over kan bedst ses af, hvor hyppigt de findes afbildede i Stadssegl.[4] Det er troligt, at de har været indrettede meget forskelligt, thi her var Mulighed for mange snilde Konstruktioner:
Gitre, der nedlodes af sig selv, naar man traadte paa en hemmelig
Fjeder; Gitre, der uventet kunde styrte ned og knuse dem, der stod
under; Gitre, der svingede paa Tap og kun tillod at gaa ud, men ikke at
gaa ind o. s. v., o. s. v.[5].



[1] Ligeledes.
[2]
L. Daae: Det gamle Christiania. Chrnia. 1871. S. 6.
[3] Aarsberetn. af 1875 fra Foren. t. norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. S. 20-30.
[4] A. Schultz: Das höfische Leben zur Zeit der Minnesinger I 30.
[5] Viollet-le-Duc: Dictionnaire raisonné de l’architecture VII 343 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free