Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 67 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taarnenes Antal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes at hvert Taarn kan bestryge sin Langvæg og Gavlvæg.
Og i Borggaardens Inderhjørne (Fig. 69), hvor Indgangen er, er
der over denne bygget et svært firkantet Taarn, der samtidigt
behersker Gaardspladsen og dens to Sidevægge.


Fig. 66. Hollufgaard paa Fyn. Opført af Rigsraad Jøørgen Marsvin 1577.
(Efter Tegning af Alfred Larsen.)

Blev Hovedbygningen paa tre sammenbyggede Huse eller maaske
endnu mere uregelret i Form, saa forslog ikke længer tre Taarne
til fuldt at dække dem. Hvis Hardenberg paa Lolland (dengang
"Krenkerup") (Fig. 70) eller Torbenfeld paa Sjælland (Fig. 71),
havde hvad Taarnforsyning angaar, set ud i det 16de
Aarhundrede som nu, vilde de ikke have bestaaet Forsvarsprøven.

Netop derfor blev den firlængede Gaard saa yndet, fordi den
forsvarsmæssigt set frembød saa mange Fordele. Den lukkede jo
selv og dannede et afsluttet Hele, var selv et Slags Taarn,
der dækkede den ene Port og de fire Indervægge. Hvor Taarne
iøvrigt skulde anbringes paa en firlænget Gaard, hvis man havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>