Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 54 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus - Gaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjørnerne frembød ingen Vanskeligheder, Gaarden kunde bygges
ligefrem som fire, regelrette Huse.

Med fuld Føje sejrede da denne Form over alle andre. Efter at
Udviklingens Strøm med ustandselig Fart havde bevæget sig
fremad fra Taarn til Hus, fra Hus til Gaard, fandt den endelig
i den firlængede Gaard den gunstigste Form af alle og faldt
derfor her i Leje.


Fig. 49. Københavns Slot c. 1600 set fra nuværende Slotholmsgade.
(Efter Mejborg.)

Som Eksempel paa en af de ældste, firlængede Herregaarde i
Danmark kan anføres Spøttrup ved Limfjorden, vistnok for en
Del opført før Grevefejden 1534-36 (Fig. 50).

Den samme faste Beslutning om at foretrække en snæver,
firlænget Gaard fremfor et fritliggende større Enkelthus lader
sig til Syne i Rygaard paa Fyn (Fig. 51). Hvis man har Ret i,
at denne ikke er opført paa engang, men en af de lavere Længer
er den ældste Hovedbygning (Fig. 52), saa afgiver Rygaard et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>