Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bulværk. Borggrav. Vindebro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angik, næppe har været to Gaarde, der var ganske ens udstyrede.
Om Hestestald, Bryggers, Bagers, Smedje, Kornloft, Folkekamre
o. s. v. rettelig hørte hjemme i Borggaard eller i Ladegaard,
det var altsammen Spørgsmaal, der til dagligt Hold kunde besvares
forskelligt.[1] Var Fredstankerne oppe, søgte man at
feje saa meget som muligt ud af Borggaarden; tænkte man paa en
Belejring, syntes hver Del uundværlig. Og Ulykken var, at en
hvilken som helst Løsning kunde i det afgørende Øjeblik blive
skæbnesvanger.
Kun én Ting stod fast, det var, at Ordningen maatte være truffen
i Fredens Dage. Thi var først Fjenden der, saa borgede intet for,
at der vilde blive Tid til andet end at slippe over Vindebroen og
faa Alting gjort klart til en varm Modtagelse. Graven dannede da,
maaske for lange Tider, den skarpe Grænse mellem Gaarden og hele
den øvrige Verden.
Fig. 13. Ranzau i Holsten.
For tilfulde at kunne tjene til Adskillelse maatte Graven være
baade dyb og bred. Hvor Gaarden ikke laa i en Sø, men alt maatte
skabes fra ny, kunde denne Del af Befæstningen være møjsommelig
nok, synende af mindre, men dog maaske ligesaa kostbar som Murene,
der rejste sig bagved. Det er i al sin Ubetydelighed et malende
Udtryk, naar Jørgen Rosenkrands betegner sin paabegyndte Opførelse
af Rosenholm (Fig. 14) med de Ord: "I dette Aar begyndte jeg at
bygge og grave der".[2]
Og det var meget naturligt, at
man ved den Tids Taksationer brugte at vurdere ikke blot
Bygningerne, men Gravene tillige.[3]
Den ringeste Fordring, der kunde stilles til en Grav, var, at
[1] Eksempelvis kan anføres, at paa Kronborg synes ingen Hestestalde at have ligget indenfor Fæstningsværkerne, paa Københavns Slot fandtes flere Hestestalde og tillige Svinehus (Kbhvn.s Diplomat. IV 524. -- Sjællandske Tegnelser 28 December 1580. R. A.). -- Paa Lydumgaard i Jylland fandtes Bagerset i Ladegaarden (Cancelliets Aflev. Besigtigelser no. 189. A. 44. R. A.). -- Paa Kieldvid Gaard i Sønderjylland, Fligende i Skaane, Starupgaard og Vorgaard i Nørrejylland fandtes Bryggers og Bagers i Borggaarden. (Cancell. Aflev. Besigtelser no. 189. B. 15 og 38 og E. 43. R. A. -- Saml. t. jysk Hist. og Topogr. VI 3.). -- Paa Damsgaard i Jylland fandtes ikke blot Bryggers og Bagers, men tillige Melhus og Kornhus i Borggaarden. (Saml. t. jysk Hist. og Topogr. VI 9-10). -- Paa Hundsbæk fandtes Bryggers, ja endog Svendekamret i Ladegaarden. (Sml. t. jysk Hist. og Topogr. VI 11.) -- Paa Krogagergaard paa Langeland fandtes Mælkestuen i Borggaarden. (Cancel. Aflev. Besigteiser. 189. B. 8. R. A.) -- Paa Riberhus laa Stegers, Bryggers og Slagterhus i Borggaarden. (Thorup: Historiske Efterretn. om Riberhus. Ribe Skoleprogram 1835. S. 36.) o. s. v.
[2] Danske Magazin IV 200.
[3] Rygaard paa Sjælland. 1573. "Forskrevne Bygninger og Grave [Gravene kun halvt færdige] have vi vurderet for 800 Daler". (Cancel. Aflev. Besigtelser no. 189. A. 6. R. A.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0023.html
