Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herregaarde og Slotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var der Tale om for Herregaarde at forsvare sig. Aar 1627 udholdt
Ranzauernes gamle Herresæde Breitenburg i Holsten en Belejring af
Wallensteins samlede Hær og blev først taget ved Storm, da svært
Skyts og henved 10.000 Mand var bragt til Stede. Endnu i Aaret 1644
maatte baade Breitenburg og Vorgaard i Vendsyssel erobres som andre
Fæstninger ved Belejring.[1] Under saadanne Forhold var
der godt Haab for de befæstede Gaarde. Hvad skadede det dem, at de
kunde skydes sønder og sammen med det nye Skyts, naar dette laa
mange Mile derfra, gemt i et Tøjhus, og kun med allerstørste
Vanskelighed lod sig bringe til Stedet! Nu som før kunde de tage
Kampen op saavel mod en sammenløben Bondeflok som mod en Afdeling
Landsknægte.
Der var Trang til at befæste; der var Mulighed for at gøre det med
Held; Evne og Vilje svigtede ikke heller. En opadgaaende Bølge fra Aarhundredets Midte bragte voksende Velstand; det inddragne
Kirkegods berigede Kongerne, de stigende Kornpriser Adelen. Hertil
kom det ubestemmelige, men maaske virksomste Led i Bevægelsen, den
stærke Drift, som Renaissancens Aand vakte i Sindene. Forhen havde Bygningskunsten været Kirkens Sag, nu tog Folket Arv efter Kirken.
Opsat paa at udføre noget Stort, sprudlende af Livslyst og Trang
til Idræt tog man fat paa Opgaven, den eneste, der ret laa for og
gav alle Sjælens Evner Næring. Thi hvor skulde denne Slægt ellers
vende sig hen? Følende paa nordisk, talende Latin, var den
afskaaren fra Digtekunsten. Videnskab var kun Hovedbrud; selv dens
bedste Form, Historien, meldte blot om Bedrift, udførte den ikke.
Religionsstridigheder? Herhjemme troede jo alle ens. End ikke i
Sverige drev man det til et ærligt Blodbad for Religionens Skyld.
Krig og Rejser blev man ked af i Længden. Saa var der kun
Bygningskunsten tilbage. Stigende mod Sky, redeligt meldende om
hver Skilling, der var medgaaet, undfangne paa lange Rejser fjærnt
fra Hjemmet, møjsommeligt opførte paa fædrene Jordbund forenede
disse Borge alt i sig, eif virkeliggjort Drøm, et Værn mod Vold, et
Minde for Eftertiden. Hvad Under da, at denne Tidsalder frembragte
Bygherrer som Gustav Vasa og Johan den Tredje, Frederik den Anden
og Christian den Fjerde, med samt den hele Stab af Adelsmænd, der
kun veg dem i Evne, men ikke i Lyst, i Trang til at bygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
