- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
342

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. 232. 1 Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler. (Rosenkrancis) Inventarium af
Mandag næst efter Kyndelmisse 1564. R. A. – 2 Vtgifft på Konung Mattz Sidentyg 1559. Blandt: Räkenskaper rörande Guld, Silfver, Perlor o. s. v. 1552-73. S. R. A. – 3 Glücksborgske Arkiv Pakke I b. R. A. – 4 Partzeler, som Phalzgreffuinnen haffuer bekommitt til sitt Brollup 62 S. R. A. – Regnskab over Frøknernes Udstyr 1590. R. A.

S. 233. 1 Efter at Spærlagener er omtalte, anføres iblandt Pontus de la Gardies
Efterladenskaber bl. a.: "Eett öfrlåth till een Seng, af Gult Attlask besatt medh Fiolbrunt
Sammeth och huitt Attlask, så och een himmell dår till af samme slag. Ock neden om kring
Sengen af samme slag wäll een alen bredt". Acta historica. S. R. A.

S. 234. 1 Holinshed: Description of England, (edit. 1587.) p. 188. col. 2. –
2 (Vild Timian) omtales i Henrik Smiths Urtegaard blandt de ypperste lægende Planter. – 3 C. Hansteen: Reise-Erindringer. Christiania 1859. S. 21.

S. 235. 1 Om Læderlagenernes Størrelse se f. Eks. Beholdningen paa Nykøping Slot i Sverige Aar 1556: l nyt Læderlagen 6 Alen langt, 4 Alen bredt. – l nyt Læderlagen 5 Alen langt, 3 3/4 Alen bredt. Räkningar for Nyköpings Slott 1556-77. S. K. A. – Læderlagener til at knappe: Nye Läderlaakan forbremade medtt wttskorit Röllesk och medtt 4 gulskindz-knappar huart thera. Handlingar rörande Skandinaviens Historia XXXVII, 14. – 2 Samme Skrift XXXVII, 53-54. – 3 Eilert Sundt: Bygdeskikke. Folkevennen 1858. S. 209.

S. 236. 1 Viollet le Duc: Diction. raison. d. mobil, "lit." – Weiss: Kostümkunde II (Stuttg. 1872) 895-98. – 2 Danske Magazin 4de Række II 12. –
3 Vedel Simonsen: Familie-Efterretn. om de danske Ruders Adelsslægt I 101. – 4 V. Simonsen: Saml. t. Hagenskov Slots Hist. S. 46. – Danske Samlinger 2den Række VI 180. – "Svendedyner" omtales vel allerede Aar 1500 (Danske Mag. IV 320), men har dengang næppe været almindelige. – Underdyner til "Arbejdsfolk": Suhm: Nye Saml. t. Dansk Historie III 308. – Inventarium over Albrit Oxes Efterladenskaber. Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler. (Oxe.) R. A. – 5 Vadmels- og "Boldavits" Dyner se de ovenanførte Steder. – 6 Malmøhus Lensregnskab 1541. R. A. – 7 Tegnelser over alle Lande 14 August 1559. R. A. – Danske Samlinger. Klædedragt no. 377. R. A.

S. 237. 1 Sengene, der laantes til Christian den Fjerdes Kroning. Sjællandske
Tegnelser den 10 Juli 1596. R. A. – 2 Danske Samlinger udg. af Chr. Bruun II 144. - 3 Schlegel : Samlung zur Danischen Geschichte II 1, 94. – Til Kronborg bestiltes Aar 1556 ikke mindre end 1820 Alen Dynevaar og 38 Skippund Fjer. Sjællandske Tegnelser 15 Februar 1586. – 4 Handlingar rörande Skandinaviens Historia XXXVII, 5-7.

S. 238. 1 Det første Eksempel, jeg har truffet, paa denne Skik i Danmark, er fra 1524 (Kjøbenhavns Diplomatarium IV 397), men Tegnelser over alle Lande 14 Aug. 1559 og
Danske Samlinger Klædedragt no. 377 R. A. viser noksom, at Skikken Aar 1559 endnu ikke
var almindelig. – 2 Danske Magazin IV 319-20 (urigtigt gengivet for Lagenernes
Vedkommende i Ljunggreen: Skånska Herregårdar VI Bollerup). – 3 Danske Magazin II 51 og 4de Række II 11-12. – Suhm: Nye Samlinger til Dansk Historie III 397. – V. Simonsen: Familie-Efterr. om de danske Ruder I 101. – 4 F. Eks. hos Peder Oxe. Danske Samlinger 2den Række VI 179.

S. 239. 1 Om hjemmevævede Lærreder se f. Eks. følgende: Fru Anne Tinhus, Frants
Brokkenhuses Hustru, fik den 27de Marts 1564 Kvittering for at have leveret paa
Københavns Slot 680 Alen Hørgarns Lærred og 320 Alen Blaargarns Lærred, tilsammen
1000 Alen, som hun til Kongens Behov har ladet spinde og væve. (Dokum. til Klevenfelds Stamtavler. Brokkenhus). – Om Jomfruerne i Maribo Kloster se: A. Kall Rasmussen: Hist. top. Efterretn. om Musseherred. Kbhvn. 1866. S. 165. – 2 Hofmann: Fundationer VII 579. – 3 Hans Forssell: Sveriges inre Historia II 16. – Handlingar rörande
Skandinaviens Historia XXXVII, 15-18. – Klingspor och Schlegel: Uplands Herregårdar. II Sjö og V Salsta. Bilagene. – 4 Handlingar rörande Skandinaviens Historia XXXVII, 14. 52-56. – 5 Räkningar for Nyköpings Slott 1556-77. S. K. A. Af de fire i Aaret 1556 betegnes de to som nye; af de tolv 1566 betegnes de tre som gode, de fire som halvslidte. – 6 Handlingar rörande Skandinaviens Historia XXVII, 2. – 7 "Item een Brisiliansk Sang af Bomullgarn" .... "Lederlakan Tw." Inventarium af 13 Januar 1586 öfver Hr. Ponti de la Gardie ägedeler på Räffle Slot. Acta historica. S. R. A.

S. 240. 1 Om Sengetæpper se alle de ovenanførte Inventarier. De nøjagtigst beskrevne er uden Tvivl de flamske, der opregnes i Handlingar rörande Skandinaviens Historia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free