Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 313 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nipssager, Ure

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lykkelige Besiddere. "Ingen i Ølgod havde Stueklokker". "En Mand
i Ovnbøl havde faaet en, og den var storu. "Det første Klokkeværk,
der kom her til Byen, det var i vor Gaard"[1] osv.


Fig. 267. En Urmager i det 16de Aarhundrede.
(Efter Jost Amman 1568.)

Bagved Urenes langsomme Fremtrængen siden det 16de Aarhundrede er
der blevet fuldbyrdet en Forandring, afgørende og dog halvt
umærkelig. Det var ikke tilfældigt, at Urene tilsidst fik Navn
efter "hora", en Time. Og det var heller ikke tilfældigt, at de
første af dem havde 24 Timetal paa Skiven. Thi gennem Urene kom
den virkelige Time og Døgnet som Tidsmaal først til sin Ret.
Tidligere havde man delt Tiden i Dag og Nat og hver af disse igen
i Vagter. Men selv om man aldrig saa nøje havde bestemt Vagternes
Afstand til og fra Middag, da Solen stod højst, saa havde
Tidsinddelingen dengang slingret saa vildt og forkert som
ingensinde senere. Solen, det store Ur, hvorefter man rettede sig,
viste nemlig kun en eneste Stund ganske korrekt, det var
Middagsstunden, naar den stod højst paa Himlen. Dag og Nat,
endsige Vagter, var aldrig lige lange. Om Sommeren blev Dagen
meget for lang og Natten meget for kort; omvendt omn Vinteren.
Vagterne ligesaa, Morgenvagten f. Eks. fra Solopgang til
halvgaaen Middag var af højst forskellig Længde en Sommer- og
en Vinterdag. Forgæves havde Timeglas, som en Røst i Ørkenen,
prædiket herimod. I al denne vekslende, forvirrede Tidsinddeling
kom der først Klarhed, da man ved Hjælp af det kunstige Ur lærte
at maale Døgnet ærligt i 24 lige lange Timer. Skridt for Skridt
ændredes nu Folks Tidsbegreber. Klokken 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>